Indignation og vrede er motorerne i Hans Otto Jørgensens ”Dead man walking - Mamrelund” fra 2020. Romanen tager afsæt i forfatterens bror og svigerindes konkurs med familiegården i 2016 og berettes af en alvidende fortæller, der skiftevis fortæller om de implicerede personer – ikke mindst de tre søskende Kris, Ben og Ann samt deres forældre.
38313029
Undervejs bliver læseren indviet i de seneste 150 års landboliv med afsæt i slægtsgården. Igen og igen bliver det benhårde knoklearbejde på landet understreget. Hvordan det slider på kroppene, og hvor alenlange arbejdsdagene er. Allerede som 40-årig ligger faren og jamrer i soveværelset, fordi ryggen er helt ødelagt af sliddet, og den ældste bror Kris må gå ud af skolen efter 7. klasse og skynde sig at blive klar til at overtage gården, inden faren er helt slidt ned.
Men knoklearbejdet er ikke bare hårdt slid, det er også identitet. Det må moren erkende, da det går op for hende, at hun ikke er noget i sig selv, men kun i form af sin arbejdskraft for slægtens overlevelse. Den samme følelse slås børnene med – ikke mindst Ann og Ben. Romanen igennem pendulerer Ben mellem at længes efter det arbejdende fællesskab på gården og at flygte ind i litteraturens univers. Samtidig får læseren et indblik i, hvordan følelsen af ikke at være andet end arbejdskraft giver Ben benspænd i mange af livets forhold – særligt i forhold til det andet køn.
Selvom familiebruget er slidsomt, er der ifølge romanen mange grunde til at begræde dets endeligt. For den enkelte familie er det smertefuldt at miste dyrene og gården, og med den ofte gentagne sætning “Jeg falder hele tiden ned i det hul, der blev tilbage efter konkursen” peger forfatteren på, hvordan konkursen sætter sig som et hul i selvforståelsen og sindet.
Samtidig beskriver han betydningen på det samfundsmæssige niveau. Blandt andet viser han, hvordan afstanden mellem by og land igennem de seneste 50 år er blevet større, i takt med at familiebruget er erstattet af industrilandbrug, fordi det betyder, at vi ikke længere har en erindring om sommerferien hos bedsteforældrene på landet. Endvidere peger han på, at tidligere tiders landmænd havde en indsigt i og forståelse for naturen, som uddør med familiebruget – og han giver byboernes øko-fascisme én på hattepulden.