Fri agent

Citat
”Det følgende forekommer i dag nærmest synsk. Det var det overhovedet ikke. Det var et spørgsmål om at være den samme som før. Det var et spørgsmål om at kende min agent bedre end mig selv, om at mærke tegnene samle sig i ham, før han selv bemærkede dem. Det var frugten af at tilbringe stjålne nætter i en udlejningsbil i en baggyde.”

”Fri agent”, s. 163.

I 2019 er John le Carré igen på banen med en klassisk spionroman, der tager direkte afsæt i aktuelle problemstillinger. Spændingsromanen ”Agent Running in the Field” (”Fri agent”, 2019) er en spionthriller om en samtid præget af præsident Donald Trump, Storbritanniens beslutning om Brexit og efterdønningerne af den kolde krig.

Spionen Nat har haft en lang karriere i den britiske efterretningstjeneste, men er nu hjemme i England med sin hustru Prue. Han er endt i The Haven, som er en hensygnende underafdeling af region London med en broget skare ansatte. Eneste lyspunkt er den unge lovende efterretningsagent Florence. I sin fritid er Nat en erfaren og passioneret badmintonspiller, og han får efter sin hjemkomst en ny fast træningsmakker – den mediebureauansatte Ed.

47212421

De mødes hver mandag i badmintonhallen, drikker efterfølgende en øl og diskuterer politik, som Ed har stærke holdninger til: ”I Eds verden var der ingen forskel på Brexitfanatikere og Trumpfanatikere. Begge var racister og fremmedfjendske. Begge tilbad den samme nostalgiske imperialisme.” (s. 78). Netop badmintonmakkeren Ed bliver omdrejningspunktet for historiens videre forløb.

Romanen er bygget op omkring Nats indre monologer og dialogerne mellem romanens karakterer. Fortællingen er desuden kendetegnet ved en jeg-fortæller, der har den alvidende fortællers overblik over sin historie: ”Årsagen taler til Prues fordel, og jeg når senere frem til at forklare den.” (s. 22). Den plotbårne fortælling er præget af spørgsmålet om, hvem der narrer hvem, men også loyalitetskonflikter, skjulte dækidentiteter og hemmelige operationer med kodenavne som Rosebud og Jericho er vigtige elementer. Som det også har været tilfældet i tidligere bøger i af le Carréforfatterskabet er bedrag et centralt tema i romanen.

John le Carré viser igen, at han er spionromanens mester, som formår at ramme direkte ned i aktuelle verdenssituationer. Ikke for ingenting er hans værker blevet kaldt ’samtidslitteratur med skæg og blå briller’.