Enden på tragedie

Citat
"Ligesom folk over årtusinder tæmmede sig selv og lærte at leve sammen i landsbyer, ikke at betragte deres nærmeste naboer som fjender. Hvorved der opstod nationer baseret på hver deres tro. Tilsvarende må vi lære at tænke i endnu større baner. En endnu større familie, ikke småklaner der konkurrerer, nationer der bekæmper andre."
"Enden på tragedie", s. 113.

Svend Åge Madsens værk "Enden på tragedie" fra 2019 er todelt. Første del er selve hovedhistorien om evighedsstudenten Jonatan Tidebon, som drømmer om at blive forfatter, men har problemer med at ryste historierne ud af ærmet. Da han begynder at eksperimentere med et endnu ikke lanceret stof, der giver ham adgang til andre menneskers bevidsthed, går det dog straks bedre. Anden del består af de noveller, Jonatan skriver, når han er påvirket af meetamorfoin - en benævnelse, der spiller på ord som metamorfose (forvandling) og metafysik (noget, der ligger udenfor fysikken). Når Jonatan er påvirket af metamorfoin, bliver han i stand til at trænge ind i andres bevidsthed, og novellerne gengiver hver især 14 menneskers inderste og mest hemmelige og ofte decideret lyssky tanker og gerninger. Som for eksempel novellen om Leo og Gro, hvis ægteskab har udartet sig til en farce præget af afsky og had, og hvor Leo en sen nattetime opridser sine tre muligheder: enten kan han slå hende ihjel, han kan lade sig skille, eller han kan lære sig at elske hende igen.

Madsen skildrer en nær fremtid, hvor teknologi, doping og kultursammenstød er intensiveret. Nogle folk har hale- og pandeantenner, så de hele tiden kan følge med i et enormt udbud af kanaler - en kommentar til et samfund, der har ladet det digitale liv overtage det virkelige. Bevidsthedsudvidende stoffer er blevet til hormoner som metamorfoin. Og i løbet af romanen bliver læseren løbende præsenteret for antallet af dræbte i kultursammenstød i såvel Danmark som udlandet. Et budskab i romanen lyder, at hvis mennesket skal overleve, må det udvikle sig på ny (se citat). Romanens svar lyder - og her er der tale om et gennemgående Madsensk tema -, at fortællinger bærer på enorme og revolutionerende kræfter med potentiale til at ændre såvel den enkeltes historie som menneskehedens.

Madsen belyser, hvordan det påvirker Jonatans liv, når han rejser ind i andre menneskers bevidsthed, og samtidig hører vi om, hvordan hans noveller influerer på de beskrevnes liv. Desuden viser det sig, at Jonatans evne til at aflæse andre mennesker bliver kilde til at skabe større forståelse i verden. Med sine historier - og assistance fra en psykiater og en molekylærbiolog - får han efterhånden mindsket antallet af dræbte både lokalt og på verdensplan, og det er jo noget af en kraft, litteraturen i så fald har.