I 2025 udgav Anne Lise Marstrand-Jørgensen romanen ”Under solen”, der er en gendigtning af dele af Det Gamle Testamente. Titel er lånt fra Prædikerens bog, en tekst, der hører til visdomslitteraturen i Bibelen, og som beskriver menneskelivets glæder og sorger som meningsløse, hvis ikke der er en relation til Gud.
141523066
Det Gamle Testamente er en samling af tekster, der ikke udgør et fortløbende narrativ. Der er mytisk stof, poesi, lovtekster og profetier. Samlet udgør de historien om et udvalgt folk, dets trængsler og Guds løfte til dem om det forjættede land. I ”Under solen” bygger Anne Lise Marstrand-Jørgensen broer mellem de forskellige dele, så de fremstår som en fortælling. Og her er begyndelsen det bedste sted at starte.
Gud skaber hele verden. Han skaber den med ord og med sine hænder. Lyset, dyrene, stjernerne og Adam og Eva. Verden er mageløs. Indtil den ikke er det mere. Adam og Eva bryder den eneste regel og bliver bortvist fra Paradiset. De må til deres død bære erindringen om det, de har mistet. Det er en sorg og en længsel, der plantes som et frø i de følgende generationer. Til trods for, at menneskene vil det gode, ender de alligevel med at fjerne sig fra Gud.
Til sidst får Gud nok. Han beslutter at drukne verden. Kun Noa og hans familie overlever, fordi Gud vil det sådan. Med dem må det begynde igen. Livet på Jorden og relationen mellem Gud og mennesker.
En roman er i sagens natur noget andet end en religiøs tekst, og Marstrand-Jørgensen benytter sig af muligheden for at udfolde nogle karakterer, der i bibelteksten fremstår endimensionale. Det gælder f.eks. Noas kone, der i Bibelen end ikke har et navn, men som Marstrand-Jørgensen, i forlængelse af en jødisk tradition, kalder Na’ama. Na’ama bekymrer sig, deler sine overvejelser med sin mand og forsvarer hans projekt overfor naboerne. Hun fremstår som et rigtigt menneske.
Marstrand-Jørgensen fører læseren gennem urhistorien, patriarkfortællingerne, Moses-fortællingen, kongefortællingerne og profetbøgerne. Og selvom teksterne spænder vidt, har de alle det til fælles, at de beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske. At føle smerte, elske, begå fejl, skamme sig, håbe og indgå i relationer til andre og til Gud.