Byen og dens usikre mur

Citat
”På samme måde som flodens løb slynger sig som en kompliceret labyrint dybt nede i mørket under jorden, synes virkeligheden at forgrene sig og tage flere veje inden i os. Forskellige virkeligheder blander sig, forskellige muligheder flettes sammen, og ud af det sammensætter vi den helhed, der udgør vores virkelighed – eller det, vi betragter som virkeligheden.”
”Byen og dens usikre mur”, s. 149.

I Haruki Murakamis roman ”Machi to sono futashikana kabe” fra 2023 (”Byen og dens usikre mur”, 2024) er hovedpersonen en unavngiven mandlig jeg-fortæller. Da romanen indledes, er han 17 år og går i 2.g på gymnasiet, men det eneste, han har i hovedet, er en 16-årig pige, som han mødes med hver uge. Når de mødes, fortæller hun om en hemmelig by gemt bag en mur, hvor hendes sande jeg bor. Da hun en dag forsvinder sporløst, bliver han besat af at finde den hemmelige by.

Romanen er delt i tre dele, hvor kapitlerne i første del skiftevis skildrer møderne mellem de unge forelskede, og skiftevis foregår mange år senere i den hemmelige by. Her er fortælleren blevet drømmelæser på byens bibliotek, hvor den udkårne også arbejder, men hun kan hverken genkende ham eller gengælde hans forelskelse.

139047036

I anden del har fortælleren måttet indse, at han aldrig kan få sin ungdomskærlighed tilbage. Han kastes ud i en depressionslignende tilstand og må genfinde sig selv i en ny by langt væk fra Tokyo. Her bliver han bibliotekschef for det lokale bibliotek, hvor den afdøde chefs genfærd guider ham både i arbejdet og livet. Han møder også en ensom tilflytter, der er cafe-ejer, og som måske kan overtage pladsen i hans hjerte, og en autistisk dreng, der ikke kan finde plads i dette liv, og som han må hjælpe til den hemmelige by.

Romanen er skrevet under corona, og den hemmelige by kan tolkes som en postpandemisk lignelse, men samtidig som et produkt af kærlighedens og fortællingens kraft. Den hemmelige by fremstår som et mystisk parallelunivers, hvor tid ikke eksisterer, og man kun kan bo der, hvis man efterlader sin skygge udenfor.

Helt centrale temaer i ”Byen og dens usikre mur” er fortællingens og forelskelsens kraft, som i romanens univers er nært forbundne. I vanlig Murakami-stil er der ingen skarpe grænser mellem fantasi og virkelighed, liv og død, tid og evighed, men det er fortællingerne, der binder det hele sammen. Romanen tematiserer også livets veje og vildveje, sorg, ensomhed, fremmedgjorthed, de mure vi skaber for os selv og hinanden, menneskelige fællesskaber, og vores evne til at forbinde os med os selv og andre.