Første person ental

Citat
”Hver gang der sker noget i mit liv, som jeg ikke kan forklare, som ikke giver mening, men som på en eller anden måde berører mig voldsomt (hvilket ikke sker så tit, men i ny og næ), så tænker jeg på cirklen – cirklen med de mange centrummer og uden omkreds. Jeg lukker øjnene, ligesom jeg gjorde, dengang jeg var atten og sad på bænken i lysthuset, og lytter til min egen hjerterytme.”
”Første person ental”, s. 37.

I 2020 udgav Haruki Murakami novellesamlingen ”Ichininsho tansu” (”Første person ental”, 2021). Det ”jeg”, der, som bogens titel også indikerer, bærer stemmen i novellesamlingen, virker som et selvbiografisk jeg. Dette jeg genbesøger en række forskellige tidspunkter og begivenheder i sin fortid – særligt 1960’erne og ungdomslivet og universitetstiden fylder i novellerne. Vi får anmeldelsen af en fiktiv Charlie Parker-plade fra Murakamis universitetstid, vi hører om oplevelser fra ungdommens baseballstadion, vi får erindringerne om digte skrevet af en kvinde, med hvem jegfortælleren kun tilbragte én nat. 

38832778

Med novellernes distance mellem det tidspunkt, der fortælles ud fra, og den tid, der fortælles om, og med en evne til at servere historierne på en underspillet facon skaber Murakami konstant små metafiktive konstruktioner, der leger med læserens forventninger og afkodningen af teksterne. Men fortællerens måde at genbesøge og reflektere over fortidens hændelser lader dem også med en særlig dybde, en særlig betydning, der dog ikke kan artikuleres direkte. Som da fortælleren i novellen ”With the Beatles” erindrer en kvinde, han så komme gående på sit gymnasium med et Beatles album under armen: ”Selvfølgelig handlede det om musik, men det handlede også om noget meget større (…). Mit hjerte fungerede som fotopapir for dette tableau, og det fæstede sig i mig for evigt.” (s. 58). 

Fælles for novellerne er deres kredsen om musik, kvinder og tilfældige og halvglemte begivenheder og bekendtskaber fra ungdomslivet. Tematisk bindes historierne sammen af refleksionerne over menneskets eksistens i verden. Det handler om, hvordan erindringen skaber forbindelser og betydning på kryds og tværs af tidens fortsatte strøm og efterlader én med fornemmelsen af noget vigtigt, noget væsentligt.

Endelig rummer den danske oversættelse bonusnovellen Shinagawa-aben, der er fra 2005. Den afviger med sin tredjepersonsfortæller og kvindelige hovedperson fra resten af novellernes autobiografiske træk. I denne novelle fylder de fabulerende, fantastiske og detektiviske elementer, som jo også er typiske træk ved forfatterens øvrige værk.