I Haruki Murakamis grafiske novelle ”Chogoku yuki no surou bo-to” fra 1983 (”Slowboat til Kina”, 2023) tænker en mand tilbage på de tre første kinesere, han mødte i sit liv. Først er det en lærer på en kinesisk skole, hvor jeg-fortælleren blev eksamineret sammen med en række andre japanske elever. Læreren benytter anledningen til at prikke til de japanske elevers samvittighed overfor de kinesiske elever, og med strenghed og psykologiske eksempler borer han sig ind i fortællerens hukommelse for evigt. Den anden kineser, han møder, er en kvindelig kollega på et lager, som han er på date med, da deres arbejde slutter. Han synes godt om hende og vil gerne ses igen, men da han først får hende sat på et forkert tog hjem og siden får smidt hendes telefonnummer i skraldespanden, får deres spirende forhold en brat afslutning. Slutteligt skildrer han et tilfældigt møde med en leksikonsælger, som det viser sig, han har gået i gymnasiet med. Den indadskuende jeg-fortæller bruger de tre møder som afsæt til at reflektere over livets tilfældigheder og erindringens faldgruber.
136014757
Han afslører ikke meget om sig selv – ud over at han har egen virksomhed, er barnløs, men gift, og at han er glad for bøger. Dertil kommer, at han – som det er gængs for Murakamis karakterer – besidder en stor grad af selvrefleksion. Den melankolske og reflekterende stemning i teksten understreges på fin vis af novellens illustrationer i matgrønne, grålige og sorte nuancer. Fortællerens ensomhed fremstår slående i såvel tekst som illustrationer.
Titlen på novellen henviser til en gammel sang af den amerikanske sangskriver Frank Loesser, ”On a Slow Boat to China”, som Haruki Murakami indledningsvist citerer. Loessers titel henviser til noget, der tager uendelig lang tid, eftersom en sejltur fra USA til Kina er noget nær den længste tur, man kan forestille sig. Men brugt i Murakami-sammenhænge får titlen en anden klang. Her er den geografiske afstand overkommelig, men til gengæld fremstår den psykologiske afstand afgrundsdyb i værket. Det er netop den psykologiske afstand, fortælleren reflekterer over og skildrer frem, og som mod slutningen ikke blot peger på den psykologiske distance mellem fortælleren og kinesere, men på en mere generel følelse af fremmedgjorthed.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Slowboat til Kina"