I den selvstændige spændingsroman ”Kongeriket”, 2020 (”Kongeriget”, 2020) tager Jo Nesbø læserne med til en lille fiktiv bygd i de norske fjelde syd for Oslo. Her er brødrene Roy og Carl Opgard vokset op, og her bor Roy, der er mekaniker og bestyrer en tankstation, stadig som voksen. Han lever et enkelt liv som ungkarl, men freden bliver forstyrret, da lillebror Carl vender hjem til fjeldgården efter 15 år i udlandet. Hjem til den gård, som brødrenes nu afdøde far kaldte sit kongerige. Med sig hjem har Carl sin kone Shannon og ambitiøse planer om at bygge et luksuriøst spahotel, der skal sætte den søvnige bygd på landkortet og booste byens slatne økonomi. Carl håber på at få de lokale med som investorer.
48486762
Forholdet mellem de to brødre er helt centralt i denne mørke skæbnehistorie. Allerede i prologen slår Jo Nesbø bogens tema fast: Storebror Roy dækker som barn over sin lillebror. Og lyver. Da Carl ved et uheld har skudt familiens hund med en jagtriffel og ikke tør aflive den lidende køter, træder storebror til. Han afliver hunden og giver Carl æren for modet til at gøre en ende på hundens lidelser. Harmløst, måske, men i spændingsromanen kiler løgne, fortielser og hemmeligheder fra fortiden sig ned mellem de nu voksne brødre. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?
Igennem bogen er Roy fortællestemme, og det er karakterernes indbyrdes relationer, bevæggrunde, drifter, længsler og løgne, der er i fokus. Og det er netop her, i det psykologiske spil, i begæret, i drømme og håb, at dramaet ligger. For kan man leve på en løgn? Og er der en grænse for loyalitet mellem brødre?
Efterhånden oprulles flere hemmeligheder i det lille samfund i ødemarken, hvor alle tror, de kender alle. Konstant tager handlingen nye drejninger, for Nesbø kan det dér med cliffhangere. Tragedien lurer faretruende, som i mange andre af Nesbøs romaner, og det er næppe tilfældigt, at forfatteren har givet de to brødre mellemnavnene Ca(lv)in og Abel.