Hundeparken

 
Citat
”Jeg havde et godt udsyn, og der var et stykke tid til min tale. Den brugte jeg på at studere børnehjemmets hastigt modnende høst. Korsangerne, der ventede på deres tur med store sløjfer i håret, mindede mig om et bed pæoner. Pigerne, der var havnet her, fordi deres forældre var i fængsel eller levede et omtåget liv, ville jeg tilbyde de kunder, der havde et stramt budget.”
”Hundeparken”, s. 148.

I Sofi Oksanens roman ”Koirapuisto” fra 2020 (”Hundeparken”, 2021) mødes to kvinder i en hundepark i Helsinki. Året er 2016, og Olenka (jeg-fortælleren) har grundlagt en ny tilværelse efter at være flygtet fra Ukraine. Men nu har Darja fundet hende. 

I begyndelsen af 00’erne var de begge vigtige brikker i fertilitetsindustrien i Ukraine. Olenka som koordinator, der tjente gode penge på rige vesterlændinge, som i hemmelighed rejste østpå for at få et barn med favorable gener med sig hjem. Darja som en af de unge kvinder, der gennemgik risikable indgreb og donerede æg mod betaling for at kunne klare sig igennem studierne. Da Olenka skaffer Darja donorjobbet, er hensigten, at Darja skal hjælpes videre mod en international modelkarriere. Hun vil gøre Darja en tjeneste, men noget går galt. Både tjenesten og de begivenheder, der afsporer Darjas karriere og i sidste ende tvinger Olenka til at flygte, har med deres fælles fortid i en ludfattig mineby i Østukraine at gøre. Her blev deres fædre myrdet sammen efter at have forsøgt at narre penge fra den russiske mafia. 

38827332

Romanen sammenstykker Olenkas forbindelse til Darja i flashbacks. Fra Olenkas start på fertilitetsbureauet, hvor hun lynhurtigt bliver ekspert i at sminke donorernes cv’er, så deres gener fremstår så attraktive som muligt, og til hun lader Darja donere et barn til den mand, der slog begge deres fædre ihjel. Det fører til et mord, begået af Darja, men med Olenka som hovedmistænkt. 

Ingen af dem kom umærket videre efter årene på fertilitetsbureauet, men rollerne er byttet om, da de mødes i hundeparken. Her er Olenkas skæbne i Darjas hænder. Hun kan ikke flygte nogen steder hen denne gang. 

I ”Hundeparken” sætter Oksanen endnu engang fokus på de kvinder, hvis krop er blevet en handelsvare på tværs af grænsen mellem øst og vest. Romanen er bygget op som en spændingsroman, hvor vigtige detaljer om relationen mellem Olenka og Darja tilbageholdes, så læseren først meget sent i historien har overblik over, hvad der førte til Olenkas flugt. Samtidig tegner romanen et psykologisk portræt af en kvinde, der voksede op i 1980’ernes Estland og 90’ernes Ukraine, to meget forskellige eks-Sovjetlande, og hvad hun er rundet af.