På mange måder føles Theis Ørntofts roman ”Jordisk” fra 2023 som et nybrud i hans forfatterskab. I modsætning til hans tre tidligere udgivelser er hovedpersonen i denne roman ikke en spejling af Ørntoft selv. Formmæssigt lægger værket sig tættere op af en traditionel romangenre både sprogligt og plotmæssigt og er dermed mindre eksperimenterende end ”Yeahsuiten” og ”Solar”. Tematisk er der dog en tydelig tråd til hans tidligere udgivelser, som fx det moderne menneskes tabte kontakt til naturen og ubehaget ved at indgå i forpligtende sociale relationer.
”Jordisk” er en slægtsroman, der følger tre generationer fra 1967-2036. Bogen er inddelt i fem afsnit, der hver skildrer en generation af familien. Den går tilbage til bankmanden Ernst og forgrener sig senere med datteren Alice og hendes kæreste Nick, deres fælles børn og Nicks datter fra et senere forhold. I et interview fra 2018 taler Ørntoft om, hvordan litteraturen tidligere har været samlet omkring én stor fortælling og én gennemgående helt eller hovedperson, og om hvorvidt den måde at samle fortællinger på kan bruges i vores mere splittede samtid (”Når det langsomme bliver en luksus”, Litteratursiden.dk). Slægtsromanen er en gammel genre, men hos Ørntoft giver genren mulighed for at netop at lade mange forskellige synspunkter, erindringer og oplevelser af de samme begivenheder blande sig sammen til en fælles fortælling.
Karakteristisk for Ørntofts forfatterskab har også naturen en rolle i romanen. Titlen på romanen ”Jordisk” henviser til livet på Jorden og dets forgængelighed, men også til materielle ting og deres værdi. Tydeligst hos Ernst, der bekymrer sig om det forestående kollaps af Bretton Woods-systemet, der knyttede dollarkursen til værdien af guld. For Ernst bliver det symbolet på en verden, hvor mennesket er ved at miste jordforbindelsen, både i konkret og overført betydning. Mange år senere sidder hans barnebarn Miriam og klikker en marmorplade hjem til sin lejlighed i København. Hun overvejer især, hvad leveringen af marmorpladen vil have af konsekvenser for myldretidstrafikken på Gl. Kongevej, når en kran skal føre marmorpladen ind gennem vinduet. Imens zoomer fortællerstemmen ud af lejligheden og beskriver først, hvordan marmoret blev dannet for millioner af år siden, og dernæst hvordan menneskelige fremskridt har gjort en industri omkring udvindingen af marmor mulig. Romanen undersøger dette forhold mellem det jordiske og menneskeheden og i slutningen af romanen sendes den yngste lillesøster Julia bogstavelig talt til månen, uden at hun af den grund mister jordforbindelse. Grundspørgsmålet i romanen er hvilken sammenhæng der er mellem det jordiske og det metafysiske, altså tankerne, ideologierne og følelserne.