Leif Panduros debutroman ”Av, min guldtand” fra 1957 foregår i en dansk provinsby hen over en sommer. Romanens fortæller er byens tandlæge Danielsen, som egentlig bare gerne vil passe sin tandlægebiks og sin familie med kone og to drenge, men som igen og igen bliver forstyrret af mærkværdige hændelser og byens (andre) skæve karakterer. Igennem Danielsens blik får vi serveret en lang række skæve personligheder og humoristiske hændelser fra den lille provinsverden, mens hans to drenge altid har en frisk bemærkning klar og fungerer som en slags spejl og en bekræftelse af ordsproget: fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Fulde folk er der også en del af i værket med centrum i bodegaen Gormsen, hvor sorger og glæder bliver druknet i svulmende øl.
I korte kapitler hører vi om anstrengende familiebesøg, problemer med likviditeten og skæve karakterer som den skønne, men meget fåmælte Juanita, Mathis der sympatiserede med de forkerte under krigen og nu bliver løsladt efter 12 års fængsel – og taget til nåde af lokalsamfundet, fordi det ikke kan tåle at miste nogen, med mange flere.
Romanen er mest af alt en lille humoristisk grotesk krydret med livsfilosofi og causeri. Stemningen er let og ironisk, og tonen ligefrem. Der er ikke den store, fremadskridende handling i værket, men i stedet er den en anledning til at dykke ned i forskellige skæbner og parodiske hændelser. Romanens centrale tema er livets irrationalitet, og hvordan tilfældigheder gang på gang kan spænde ben for det såkaldt almindelige liv. Byens borgmester repræsenterer på fin vis irrationaliteten. Han er blevet borgmester – ikke på grund af sine talers indhold, men fordi han kan anvende så mange ord! I øvrigt må fortælleren agere en form for motor, når borgmesteren holder taler, for hvis ikke Danielsen står nær talerstolen og understøtter borgmesteren med en lille melodi, mister han fokus i sine taler.
Byens torv og provinslivets sladder spiller sin egen særegne rolle i værket og bliver nærmest fremstillet videnskabeligt, som om fortælleren vil prøve at sætte sladderen på formel og forstå dens væsen og virkemidler (se citat).
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Av, min guldtand"