Fern fra Danmark

Citat
”Fordi jeg ikke har nogen fortid kan jeg sagtens. Den forpligter, sådan en fortid. Får mennesker til at opføre sig på en bestemt måde. Som veksler der skal indfries. Hvis man ikke har nogen fortid så kan man sagtens, Man er uansvarlig. Man er nok syg.”
”Fern fra Danmark”, s. 57.

I Leif Panduros roman ”Fern fra Danmark” fra 1963 kastes læseren hovedkulds ind i en særpræget hovedkarakters tilværelse. Romanen indledes med sætningen ”Er pludselig til”, og dernæst følger en detaljeret beskrivelse af fortællerens omgivelser og dernæst af ham selv. Alt er beskrevet med en undren, som af en udenforstående, men dog med et nuanceret vokabularium. Det viser sig, at årsagen til, at han fremstår så undrende, er, at han har hukommelsestab, og resten af romanen er formet som en opdagelsesrejse og en jagt på fortællerens identitet. Igen og igen stiller fortælleren, som viser sig at hedde Martin Fern, sine omgivelser spørgsmålet: Hvem er jeg? Men ingen ønsker at svare – heller ikke på det sanatorium, hvor han befinder sig. Det eneste, der står klart i mødet med omgivelserne, er, at Martin Fern ikke ligefrem er vellidt. Hans nærmeste frygter ham eller hader ham, men ingen ønsker at fortælle ham hvorfor.

Hukommelsestabet giver Martin Fern en mulighed for at blive fri af sin fortid – af den han igennem andres blikke og erfaringer er. Igennem sproget distancerer han sig fra rollen som Martin Fern og tager aldrig direkte Martin Ferns identitet på sig. I sin egen optik er han ikke syg, mens andre bliver ved med at forholde ham det modsatte. Hans paradoks bliver, at han har en sygdom (hukommelsestab), som ikke generer ham selv, men derimod gør ham umulig at forstå for omgivelserne, der behandler ham, som om han er psykisk syg. Hans sygdom er således kun tydelig i forholdet til ’de andre’, som han kender fra tidligere, og på den måde kan det fortolkes som en social sygdom – et misforhold mellem jeg-fortælleren og verden.

Fortællerens manglende erindring gør endvidere, at han kan blive brugt som syndebuk for alle de andre karakterer, og på den måde tematiserer romanen umuligheden af at definere sig selv og af at stå uden for ’de andres’ blikke. I forlængelse af det tema kan det være oplagt at foretage en strukturalistisk analyse af romanen med fokus på italesættelser.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Fern fra Danmark"