Leif Panduros roman ”Høfeber” fra 1975 er det sidste værk, han nåede at afslutte. Den handler om dommeren Hans Erling Herzberg, der er en sympatisk og meget forstående mand. Han er så forstående, at han uden videre accepterer, at konen Elise har en affære med hans gamle ven, overlæge Klausen, og at sønnen Allan kun kommer på besøg, når han mangler penge.
Men da en ukendt mand en dag smider cayennepeber i hovedet på Hans Erling, får han kronisk snue og rindende øjne, og det værste er, at ingen rigtig tror ham – hverken hans kone, politimesteren eller kollegerne. Konen mener, at det er en slem omgang høfeber, som dommeren har fået for at få opmærksomhed. Hun har i det hele taget lidt svært ved at tage dommeren alvorligt – samtidig med at hun forsøger at skabe lidt spænding ved at iscenesætte dommeren som lidt af en sadist over for sin elsker for at få de to rivaler til at kæmpe om hende. Det eneste resultat af hendes anstrengelser er dog, at overlæge Klausen bliver endnu mere angstneurotisk end normalt.
07284608
”Høfeber” er fuld af intriger og forviklinger og mennesker, der har svært ved at tilpasse sig samfundets udvikling. Den eneste, der rent faktisk virker til at have ben i næsen og begge ben solidt plantet på jorden, er dommeren, men efterhånden bliver også han drevet helt ud i tovene på grund af gentagne overfald, den kroniske snue, og fordi ingen tror ham. Selv læseren bliver i tvivl om, hvorvidt dommeren rent faktisk er blevet overfaldet, eller om han er ved at blive vanvittig. Mere eller mindre vanvittige mennesker er der i øvrigt nok af i værket – overlæge Klausen lider af angst og tror, at Hans Erling vil slå ham ihjel. Hans Erlings elskerinde Lise K’s mand er blevet forelsket i en anden mand og er rejst efter ham til Stockholm, hvor han har formøblet alle sine penge, og imens er en rigmand drevet til vanvid af sin kærlighed til Lise K.
Romanen er skrevet af en alvidende fortæller, som pendulerer mellem de forskellige karakterer og tager livtag med 1970’ernes samfundsomvæltninger som seksuel frigørelse, kvindesag, ungdomsoprør og oprør mod autoriteter. Det hele begynder tragisk med dommerens tilsyneladende død, men efterhånden går det op for læseren, at også fortælleren er temmelig utilregnelig og beregnende.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Høfeber"