Rend mig i traditionerne

Citat
”Pludselig blev jeg træt af det hele. Jeg gled ned på gulvet og kravlede på alle fire hen til hende og knurrede. Jeg knurrede over deres ord, over doktor Schmidts åndssvage tavle. Over helbredelsen, som ikke betød andet, end at man skulle være en tam vild. Al man skulle ind i skuffelsernes og de lange næsers verden. Over at fremtiden så var sat af lige til døden.”
”Rend mig i traditionerne”, s. 43.

I Panduros gennembrudsroman ”Rend mig i traditionerne” fra 1958 er hovedpersonen gymnasieeleven David Dechel, der op til de afsluttende eksaminer får et mentalt sammenbrud. Læseren kastes ind i romanen og fortælleren Daniels hoved, mens han befinder sig på psykiatrisk afdeling og forsøger at forklare, hvorfor han egentlig er havnet der. I romanen henvender han sig flere gange eksplicit til sin læser og forsøger på den måde at appellere til og engagere læserne i sit oprør mod samfundets konformitet.

"Rend mig i traditionerne” er en humoristisk satire om at forme sin identitet i et samfund, der dikterer ens plads i livet. Men det er også en roman om at få hold på sig selv, når ens far er død, og moren er flagrende fraværende og går mere op i sin nye mand end i sin søn. Som repræsentanter for samfundets normer og regler står især skolens lærere, lægerne på den psykiatriske afdeling samt Daniels storebror Hugo. Daniel udtrykker sin modstand mod systemerne og konformiteterne både med handlinger (ved at bide og sparke) og med ord.

21991929

Som for eksempel her, hvor han beskriver opstarten på sin behandling: ”Næste dag begyndte det store slag om min udødelige sjæl. Det gik løs med mægtig præcision. Præcision er en god ting, si’r Hugo altid. Og det er bedre slet ikke at komme end at komme for sent. Sådan noget er han fuld af. Det er til at brække sig over.” (s. 32-33). På den psykiatriske afdeling får Daniel et vist fællesskab med en anden patient, hr. Traubert, om trangen til at stikke af og sprænge det hele i luften – i metaforisk som konkret forstand.

Romanens centrale tema er, hvordan man kan forme sin identitet og finde sin plads i livet i opposition til samfundets konventioner. I forlængelse af samtidens omdiskuterede psykiater R.D. Laing stiller romanen spørgsmålet, hvem der er mest ’normal’, og hvem der har evnen til at udfordre og udvikle samfundet – den gale eller den konventionelt normale. Daniel kommer et vist stykke vej i sit oprør, men da hr. Traubert dør, lægger Daniel tilsyneladende sit oprør på hylden. Han siger farvel til den psykiatriske afdeling og vender tilbage til gymnasiet.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Rend mig i traditionerne"