Mænd i min situation

Citat
”Og så ville jeg i stedet finde et billede som kunne dække det hele, det var trods alt mit arbejde, at gøre det hvirvlende gennemsigtige konkret, lave bølgerne af elektriske, distraherende stød i maven om til solid overflade.”

”Mænd i min situation”, s. 268.

I 2018 udgav Per Petterson endnu en Arvid Jansen-roman, ”Menn i min situasjon” (”Mænd i min situation”, 2018). Arvid er blevet skilt fra sin kone Turid, og deres tre døtre vil ikke se ham længere. Ved romanens åbning er det et år siden, Turid forlod ham, og to år siden, hans forældre og brødre døde i en ulykke. Han bor alene og dulmer ensomheden med næsten rutineprægede byture i Oslos natteliv, hvor reglen er, at han går med en kvinde hjem.

Romanen fortælles over en enkelt dag i september, hvor Arvid tidligt om morgenen bliver ringet op af Turid, der ikke ved, hvor hun er. Arvid kører ud for at hente hende på en forladt togstation, hvor hun sidder desorienteret. Da han sætter hende af i hendes lejlighed, er der ikke det mindste spor efter deres fælles liv sammen. Han er blevet en skygge i sin egen fortid.

46485319

I løbet af dagen tænker Arvid tilbage på det år, der er gået og det liv, han har levet: på drukturene, køreturene rundt i barndommens Oslo og til det konditori i den svenske by Arvika, hvor han ofte sidder og læser, og på de skrøbelige relationer til døtrene, hvoraf særligt den ældste, Vigdis, og han har en kompliceret, men stærk relation. Skildringen af den endeløse kærlighed til de tre piger er nænsom og præcis – Arvid har et blik for hver af pigernes individuelle særtræk.

Romanen skildrer spændet mellem afgrundsdyb sorg og selvopholdelsesdrift, og hvor svært det kan være at åbne sig for et andet menneske, når man er blevet såret. Det er lettere for den selvbevidste Arvid at trække sig tilbage til isolationen med en overfladisk begrundelse end at begynde på en ny relation. En kvinde, der kan gennemskue ham, er hans omsorgsfulde nabo Fru Jondal, og hans forsøg på at holde livet på afstand afvises blankt af hendes kærlige insisteren. I en central scene med netop fru Jondal konstaterer Arvid, at han ikke er ensom, men forladt, og man forstår, at denne følelse har fulgt ham hele livet.

Midt i al tristessen er der en række muntre scener, og Arvid Jansens næsten Charlie Chaplin-agtige figur gør romanen både sjov og opmuntrende. Der er en tæt forbindelse mellem ”Mænd i min situation” og ”I kølvandet”, da Arvid Jansens livssituation ligner hinanden og ved den måde, skibskatastrofen ligger og ulmer i begge romaner.