”Hvis vi ikke taler om det”, s. 95.
Som en selvstændig efterfølger til ”Den, der lever stille” udgav Leonora Christina Skov i 2021 romanen ”Hvis vi ikke taler om det”. I et fortløbende nutidsspor følger vi Skov i den bølge af succes, forgængeren affødte. Fyldte foredragssale, nærgående spørgsmål og mennesker fra fortiden er hverdagskost for forfatteren, der rutinemæssigt kvæler sin feber med Panodil Zapp og finder sig i at være sin egen underbetalte sekretær. Efter endnu en opslidende turné kommer hun hjem til coronastilhed hos partneren Annette i herskabslejligheden på Frederiksberg, mødes med forfatterkolleger og fyrer sin booker, der konsekvent giver mandlige foredragsholdere højere honorar.
38762311
Øvrige kapitler er henlagt til afgørende episoder i forfatterens liv. Nogle uhyrlige år i folkeskolen skildres i al deres gru, og man forstår, hvordan det ydre pres fra pigerne i klassen sammen med det ekstreme pres fra forældrene har været med til at forme pigen og senere kvinden Leonora. Fra skriverierne i ungdomsårene kortlægges forfatterskabets tilblivelsesproces, og et hjerteskærende kapitel tilegnes et afgørende møde på et forlag i København. Her antager en forlægger hendes første bog, antologien ”De røde sko”, i en klassisk #MeToo-situation: Udgivelsesdesperat ung kvinde møder ældre mandlig (meget genkendelig) forlægger, der gerne vil udgive hendes bog (uden at hun tjener på det), og som inviterer på rødvin og uønsket intimitet på kontoret. Hvorfor sagde hun ikke fra? Fordi hun gerne ville være forfatter. Prisen for at følge drømmen var høj, hvilket også afspejles i en række andre magtforvrængede forlagssituationer.
På den måde fortsætter romanen temaet fra det øvrige forfatterskab: feminisme, ligestilling og alle de kampe, der stadig skal kæmpes. Så hvor ”Den, der lever stille” handler om tilblivelsen af mennesket Leonora, handler ”Hvis vi ikke taler om det” om tilblivelsen af forfatteren Leonora Christina Skov. Stilen er atter livfuld og metaforrig, selvudleverende og reflekteret, og Skov skriver, som var læseren hendes ven. Ærligt og i øjenhøjde.