I 2025 vendte Jens Smærup Sørensen tilbage til det spor, der blev udstukket med den fiktive erindringsfortælling ”Jens”. Bogen ”Mor” med undertitlen ”En fortælling” tager udgangspunkt i forfatterens mors liv – fra barneårene til slutningen af livet. Samtidig er det en fortælling om en søns forhold til sin mor.
141323113
I begyndelsen af bogen er den kvindelige hovedperson en gammel dame, som føler sig indespærret og forvirret forveksler sin søn med ægtemanden: ”Han var hendes mand, og han bilder sig ind at hun er hans mor.” (s. 11). Erindringsglimt fra kvindens barndom og voksenliv flyder sammen med det, der foregår på et nutidsplan. Med denne sammenkobling af tider og oplevelser i fortælleformen gengives den ældre kvindes bevidsthed. Bogen skildrer herefter morens liv og væsen og skifter i løbet af historien flere gange synsvinkel mellem den kvindelige hovedfigur og hendes søn. Det bliver en beretning om en kvindes opvækst i et fattigt barndomshjem og en intens forelskelse i ungdomsårene, som dog slutter brat, da den udkårnes familie ikke synes, hun er god nok til deres søn. Herefter følger et højskoleophold, der giver hende livsmodet tilbage, og en tid som husbestyrerinde og siden hustru til en gårdejer i Staun, hvor hun formår at bevare et lyst sind og en kærlighed til verden, selv om ægteskabet langt fra er ukompliceret.
Sammensat er siden også forholdet mellem moren og den søn, som vælger et andet liv end resten af familien. Som det hedder, da den kvindelige hovedperson som bedstemor taler med et af sine børnebørn – og som også viser Smærup Sørensens særlige fokus på personskildring gennem gengivelse af sprogtone: ”Bare han i tide var holdt op med de bøger, det har jeg så mange gange ønsket for ham. Ja, og for dig, at du snart finder en god mand.” (s. 96).
”Mor” er en fortælling om et kvindeliv i det 20. århundrede. Det er samtidig en skildring af forfatterens forhold til sit ophav og store kærlighed til sin mor: ”Hun var mor. Det var der ingen andre, der var. Der kunne være. Der ville. Hun var den eneste. Hun var mageløs. Mor som mor skulle være” (s. 81), som det hedder fra barnets perspektiv. Han tager dog siden også en vis afstand til sin mor, som ikke er meget for at tro på videnskabelige teorier og fremhæver det jævne og enkle liv, som det, der først og fremmest er værd at efterstræbe. Slutningen i fortællingen er samtidig enden på morens liv: ”Var der andet hun skulle, det er ude af øje og sind, hendes hjerte er mæt, hun er ét med det hele.” (s. 168).