”Hetærebreve” er en digtsamling fra 2022. En hetære var en prostitueret i oldtidens Grækenland, som ofte var veluddannet inden for litteratur, kunst og filosofi og kunne optræde over for mændene med dans, sang og spil. Hetærebreve var tilmed en litterær genre, som gav stemme til fiktive og ikkefiktive brevudvekslinger mellem forskellige hetærer og deres elskere.
I Voetmanns åbningsdigt taler hetærestemmen til et ’du’, en mand, må vi formode, som begærer kvinden, og som liderligt følger hendes fodspor ud i natten. I åbningsdigtet står der: ”Aldrig vil du få min form at se/ kun sporene i mudder, sne og sand/ og så måske en nat et enkelt glimt/ lidt uklart, en bleg runding af en art/ og det vil være nok, du bliver ved/ utrættelig. Følg mig, og du når frem/ til noget, er det ikke nok at nå/ hvad end det måtte være?/ Ikke mig”.
62914637
I Voetmanns digtsamling har digtene forskellige versformer; blankvers, sonetter, villaneller og en afsluttende sestina. Digtene er i første del det, man kalder akrostiske. De udgør nemlig ordet ”Akolouthi” forfra eller bagfra, som betyder ”Følg mig!” på oldgræsk.
På bagsideteksten af ”Hetærebreve” kan man læse, at inspirationen til bogen kommer fra en terrakottafigur fra det 2. århundrede, der er udstillet på Louvre i Paris. Den forestiller en prostitueret kvindes sko, i hvis bund ordet ”Akolouthi” er indprintet. I digtsamlingen er hetærejeget, skoens ejer, ikke et undertrykt sexobjekt, men en magtfuld figur, som begæres, men som aldrig helt kan beherskes. Den prostituerede kvindestemme udtrykker følelser af både medlidenhed, foragt og had over for sine ofte afstumpede, latterlige mandlige kunder, som underlægger sig hendes magt.
Digtet viser, at prostitutionen og måske mere generelt kapitalismen og patriarkatet er i stand til at skabe et univers, hvor det begærede objekt har magt til – som en anden parasit – at suge alt liv ud af sine omgivelser, naturen, kroppen og kærligheden.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Hetærebreve"