Lewis Carrolls (1832-1898) klassiske coming-of-age-eventyr ”Alice i Eventyrland” (1865) er et af de mest kendte eksempler på en bog, hvor billedet med en pige, der følger efter et dyr og falder i et hul, er katalysator for fortællingens udvikling. Hullet bliver en overgang til en ny og forandret tilstand, og ligesom i eventyrernes verden bugner ”Hullet” af fantasi – selv den mystiske svoger spørger i ”Hullet”, om Asahi mon tror, hun er med i ”Alice i Eventyrland”, hvorefter han begynder at fortolke eventyret. Også beskrivelsen af den underlige farfar i ”Hullet” kan minde om en karakter fra ”Alice i Eventyrland”, nemlig den stribede Filurkat, der dukker op undervejs i Lewis Carrolls historie. Forskellen mellem de to bøger ligger i den tvivl, der i ”Hullet” omgiver både Asahi og læseren. Hos Lewis Carroll er eventyrverdenen tydeligvis ikke en del af den almindelige virkelighed, mens grænsen i ”Hullet” er mere flydende.
Hiroko Oyamadas bøger ligner også Sayaka Muratas (f. 1979). Hun har bl.a. udgivet ”Døgnkioskmennesket” (2019), der handler om kioskmedarbejderen Keiko, som ikke lever op til samfundets normer. Begge forfattere tematiserer hårde arbejdsvilkår og omgivelsernes ringeagt for dem, der f.eks. ikke lever i et forhold. Også svenske Maja Ekelöf (1918-1989), der i 1970 udgav ”Rapport fra en gulvspand” om en rengøringsassistents deprimerende hverdag, hører til i denne kategori.
Også den nyligt afdøde nobelprismodtager Kenzaburō Ōe (1935-2023) har i romanen ”Kojinti na taiken” (”En privat sag”, 1969) skrevet om at flygte fra en kvælende virkelighed. Hans selvbiografiske roman fra 1964 handler om en ung mand, der ved udsigten til at have en misdannet nyfødt søn gør alt, hvad han kan, for at slippe væk.
Den tjekkiske forfatter Franz Kafka (1883-1924) kan spores i Hiroko Oyamadas beskæftigelse med arbejdsmarkedets nederste lag, proletarerne, og i deres fælles fascination af mareridtsagtige og ikke-lineære scenarier, der efterlader læseren desorienteret, ligesom historiens hovedpersoner er. Franz Kafka er især kendt for romaner som ”Processen”, hvor en mand i et kontrollerende samfund anklages for forbrydelser, og ”Forvandlingen”, hvor en mand en dag vågner og er blevet forvandlet til en bille.