Per

Citat
”Pupper er som soveposer der er meget for små. Larverne kan simpelthen ikke have alt med derind. Derfor må de lade hovedet blive udenfor.”
”Per”, s. 50.

”Per” er en grafisk roman fra 2024, som Signe Parkins har skabt i fællesskab med forfatter Zenia Johnsen. Den handler om et barn, der får et gammelt akvarium af sin far. Efter et år, hvor de to ikke har set hinanden, dukker faren Per pludselig op foran vinduet, og de tager sammen i skoven for at finde sommerfuglelarver. Mens larverne i akvariet forvandler sig til lysegrønne pupper, længes jeget efter sin fraværende far, der kun indimellem svarer på de beskeder, jeget sender.

Med sort tusch og delvist farvelagt med akvarel gengiver Parkins udelukkende begivenhederne fra jegets synsvinkel. Man ser kun dets hænder, skosnuder og omgivelser. Per er den eneste anden person i fortællingen, og han portrætteres kun en enkelt gang i fuld figur: bagfra i midten af et brændenældebed delvist skjult af sin rygsæk. De fleste tegninger er placeret i firkantede rammer over Johnsens tekst, hvilket giver et enkelt og systematisk udtryk. Det kontrasteres på bogens allerførste sider, hvor Parkins i en form for humoristisk tankemylder frit gengiver forskellige dyr, der har betydning i historien. Her er larver, der står og tisser, og en venstrehåndet sommerfugl, der sidder krumbøjet ved et skrivebord, mens den tænker på, at det er ”sygt nice”, at den netop er kommet ud af sin puppe.

135614904

Illustrationerne understøtter fortællingens empatisk sørgmodige tone og spejler historiens balancegang mellem det savn og den ensomhed, jeget føler ved farens fravær, og den glæde de to deler ved at nærstudere insekter og fascineres over sommerfuglenes metamorfose. For eksempel lader Parkins en lille ”regnbuelarvebue” slynge sig hen over en af de håndskrevne lister med observationer, der indgår i bogen. De fire yderste larver i buen smiler stort, mens den inderste beklemt vender mundvigene nedad.

Af de tyve larver, jeget indsamler og passer, ender de sytten som færdigudviklede sommerfugle, der kan lukkes ud i friheden gennem et åbent vindue. Heraf er de seksten af arten Nældens Takvinge og en enkelt er en Admiral, som jeget undervejs har opkaldt efter sin far, da den skiller sig ud fra mængden. Det er samme admiral, hvis sorte, hvide og orangerøde mønster Parkins minutiøst har tegnet på bogens omslag. Med én vinge på hhv. for- og bagsiden flyver den, når man åbner og lukker bogen.