Frie oplevelser

Citat
”Den smalle gyde, med sine otteogtyve tusind askefarvede døre og to mand brede vinduer, fortsatte i tusind skridt, før den bugtede sig, og lige i svinget var der en gul dør og bag den gule dør en gammel armensk kone, og oven over den gamle kone var der B, som boede for sig selv, og kvinden var altid fuld.”
”Frie oplevelser”, s. 83.

Shahrnush Parispur skrev den korte roman ”Frie oplevelser” i 1970, og bogens oversætter Nazila Kivi skriver i bogens efterord, at det oprindelige manuskript ikke længere er tilgængeligt for forfatteren, og at det er censurerede udgaver af romanen, der er i omløb på originalsproget persisk. Den danske udgave (2022) er stykket sammen af den censurerede udgave og forskellige udenlandske oversættelser af originalen.

Historien begynder i en regnvåd gade, hvor den kvindelige jeg-fortæller ser en mand danse i regnen. De indleder først en samtale og siden et forhold, men det besværes af, at hr. B, som manden hedder eller kaldes, ikke vil gifte sig med fortælleren – og at hun har fået en insisterende bejler, som hun afviser.

62038411

Hr. B er meget ældre end kvinden og forstår ikke, hvad hun vil med ham og alle hans rynker, men hun er forelsket i hans sanselige livfuldhed i modsætning til bejlerens kontrollerede og udstukne vej i livet. B skifter hele tiden retning i en flugt fra konformitet og forventninger: Han grundlægger en cafe med et gigantisk bibliotek, og han flytter ind på anden sal over en taxichauffør og siden ud på en hønsefarm i bjergene. Forandringerne kulminerer, da B afslører, at han er ved at blive til en sommerfugl og er forpuppet op til livet.

Indlejret i den tørt humoristiske roman er utallige fortællinger, referencer til Bibelen og historien og lag af eventyr og mytologi. Samtidig er der et sanseligt nærvær, som er det, der får B til at komme for sent på arbejde, og som måske kan redde en fra håbløsheden. Når kvinden bevæger sig rundt i byens gyder, er hun beruset af blomsternes dufte, i modsætning til gadernes utryghed. Den måde, fri kvindelig seksualitet skildres på, udtrykker en ustoppelig kraft og et begær, som ikke kan holdes nede. Og selvom Parsipur har udtrykt, at hun ikke er feminist, så er der en stærk kvindefrigørende tone i bogen, der understøtter kvinders frie ret til at begære og afvise de mænd, de vil – og i det hele taget stå ved deres egen lyst.

Formmæssigt er ”Frie oplevelser” en fragmenteret og sine steder vidt springende roman, men den holdes sammen af intensiteten i fortællerens følelser og sanselighed og i det særegne sprog, der elegant både kan rumme vildfarne fantasier og den berusende duft af natlevkøjer.