Tove Pilgaard blev født ind i en søskendeflok på 13 på en gård i Østjylland i 1930. Da hun var 11 år, blev hun optaget på den private realskole i Odder, selvom hun havde svært ved matematik. Til gengæld var hun god til danskfaget, og som barn og ung slugte hun alt lige fra knaldromaner til klassiske værker.
Efter skolen kom hun ud at tjene som ung pige i huset ligesom sine søskende, da der ikke var råd til, at hun kunne fortsætte sin uddannelse. Hun blev gravid kort efter, giftede sig og blev husmor på landet, akkurat som sin mor. Ind imellem havde hun kontorarbejde, lærte maskinskrivning på aftenskole, og af og til skrev hun artikler til blade og tidsskrifter.
Efter 20 år med smålandbrug skiftede Tove Pilgaard og hendes mand levevej: solgte gården og den tilhørende jord og flyttede til Tønder. Her tog hun en HF-studentereksamen og begyndte sideløbende med et kantinejob at læse på Aalborg Universitet – først dansk og sidenhen psykologi. I sine studier var hun særligt optaget af den svenske modernistiske lyriker Edith Södergran – en interesse, som udmøntede sig i først et universitetsspeciale og sidenhen udgivelsen ”Vejen til landet som ikke er” (2012), som samler og kommenterer et udvalg af Södergrans digte.
Tove Pilgaard begyndte sideløbende med jobbet som HF-underviser i Tønder at skrive i ferierne. Uddannelsen gav hende den selvtillid, som hun manglede: ”Jeg læste en masse Jung og Freud. Før det havde jeg hverken selvtillid eller selvværd. Jeg havde ikke troen på, at nogen kunne se en værdi i at få udgivet noget, hvor jeg var forfatteren.” (Martin Franciere: Tove fik selvtillid af Jung og Freud. JydskeVestkysten, 2016-05-31). I 1982 i en alder af 52 år fik hun sin første roman ”Brudstykker af et pigeliv” udgivet ved Lindhardt og Ringhof. Siden har hun udgivet adskillige andre romaner, ligesom det også er blevet til en novellesamling og senest digtsamlingen ”Gro” (2015).