Beslægtede forfatterskaber

Den svenske lyriker Edith Södergran (1892-1923) står centralt både i Tove Pilgaards akademiske studier og litterære bevidsthed. Stilistisk ses det f.eks. i Tove Pilgaards naturlyriske digtsamling ”Gro” (2015), hvor både jeg’et og du’et smelter sammen med naturskildringerne. Og i de to romaner ”Brudstykker af et pigeliv” og ”Dukkenat” optræder den svenske digter også på forskellig vis – i helt konkrete henvisninger samt i romanernes tematiske undersøgelse af forholdet mellem mand og kvinde. I sin litteratur anfægtede Edith Södergran sin tids kulturelle og samfundsstrukturelle opfattelse af forholdet mellem manden og kvinden, bl.a. i digtet ”Kärlek” fra debutdigtsamlingen ”Dikter” (1916), hvori de tre første strofer lyder: ”Min sjæl var en lyseblå dragt af himlens farve;/ jeg efterlod den på en klippe ved havet/ og nøgen kom jeg til dig og lignede en kvinde.” Tove Pilgaard læser og fortolker i sin bog ”Vejen til landet som ikke er”, udgivet i 2012, digtet som et billede på et mandsdomineret magtforhold mellem manden og kvinden, hvor kvinden lader sig definere af manden (eller en mandsdomineret samfundsstruktur) og derfor må efterlade sin sjæl ved havet for at kunne passe ind i en allerede defineret kulturel forestilling om kvinden: ”Edith Södergrans digt er således en præcis registrering af det menneskeligt umulige i at leve op til kulturens kvindebillede uden et alvorligt identitetstab.” (Tove Pilgaard: Vejen til landet som ikke er. Attika, 2012, s. 30).

Også en parallel til Tove Pilgaards danske navnesøster Tove Ditlevsen er åbenlys, selvom det geografiske og miljømæssige udgangspunkt er forskellig. For det første skriver Tove Pilgaard ligesom Tove Ditlevsen med inspiration fra sit eget liv – særligt i Brudstykker af et pigeliv, men også i Dukkenat. For det andet tematiserer begge forfattere i deres litteratur spændingen og konflikten mellem på den ene side at være mor og hustru og på den anden side ønsket om at være sig selv hos Tove Ditlevsen ønsket om friheden til at skrive og i Tove Pilgaards romaner de kvindelige personers kamp for at leve et liv med selvstændighed og uddannelse uden at være bundet til en specifik forestilling om moder- og hustrurollen.