I Rasmus Daugbjergs roman ”Trold” fra 2022 møder vi trolden, der bor i skoven. Hendes (troldens) skæbne er bundet til naturen, den natur som menneskene inde i menneskebyen gør vold på ved at fælde træerne, opdyrke jorden og slagte og spise dyrene. Når menneskene gør det, er trolden nødt til at straffe dem, også selvom hun ikke har lyst. For en dag, da menneskene igen havde brudt jorden op, voksede en kjole op af jordhullet – eller af såret, som der står på side 7. Det var en bøddelkjole, som trolden var nødt til at iføre sig, for som trold er det hendes pligt at være bøddel, når mennesket forbryder sig mod naturen. Derfor slår trolden nu menneskenes børn ihjel, når de gør vold på naturen.
62817224
Langt fra byen bor en ond konge. Det er ham, der har besluttet, at menneskene skal fælde skoven, så han kan bygge sin borg af træet. Hele byen arbejder for ham. Heller ikke de har noget valg. Ressourcerne slipper op, antallet af grave vokser. Menneskene frygter både trolden og kongen. Trolden bliver mere og mere udmattet. Hun kan slippe væk ved at sluge verden, blive til en sten med verden inde i sig. Det er en uholdbar løsning, for en dag vil vandet drive af stenen, og trolden vil vågne op igen – måske til en endnu værre verden. Men det er også troldens eneste udvej.
Udover trolden følger vi et udvalg af menneskene i byen, der forsøger at klare sig igennem på hver deres måde ved enten at vende sig væk fra fællesskabet eller søge hjælp. Alle fejler. Der er ingen udvej.
Sproget i ”Trold” er fyldt med billeder. ”Kongen strækker sine hænder ud i landet”, står der på side 20. Senere, på side 38, går kongens hænder ved siden af menneskene, mens de pløjer, og på side 76 ligger hænderne på jorden i skoven. Sådan illustreres kongens magt. Ingen kan undslippe hans hænder. Sproget er også fyldt med aggressivitet. Menneskene ”tæver jorden”, når de graver og ødelægger, og trolden kan høre dem ”gø”, hver gang de har forbrudt sig mod naturen ved at spise, slagte eller fælde træer.