Jean Nicolas Arthur Rimbaud blev født den tyvende oktober 1854 i den lille franske by Charleville. Hans forældre Frédéric Rimbaud og Vitalie Cuif holdt ham hjemme, hvor han blev skolet af sin mor, indtil han var otte år, og de flyttede fra det meget fattige område de boede i til et lidt mere velstillet. Her begyndte Rimbaud at gå i skole, og hans unge lærer Georges Izambard forærede ham et eksemplar af Victor Hugos ”Les Miserables” at læse. Allerede som 17-årig stak Arthur Rimbaud af hjemmefra – han havde sendt et brev med nogle af sine digte til den ældre digter Paul Verlaine, som blev betaget af Rimbauds digte og person og sendte ham en enkeltbillet til Paris.
Fra 1871 levede Rimbaud en vilter og tumultarisk tilværelse. Sammen med Verlaine, som snart blev hans elsker, tumlede han rundt i gaderne. De eksperimenterede med stoffer og drak absint. Særligt hash blev en inspirerende og farlig substans for Rimbaud, og de symbolistiske og billedstærke digte, han skrev i den periode, havde en næsten hallucinatorisk kvalitet over sig. Tilværelsen sammen med Paul Verlaine sluttede brat, da Verlaine i juli 1873 i Bruxelles skød Rimbaud, hvilket heldigvis kun sårede ham i hånden.
Rimbaud flyttede tilbage til Charleville, hvor han skrev sin bog ”Une Saison en Enfer” (”En Årstid i Helvede”) færdig. Hans søster har beskrevet, hvordan man kunne høre ham sukke, stønne og endda brøle højt bag døren, når han sad på sit kammer og skrev (Erik Skyum-Nielsen: Efterord til ”En Årstid i Helvede”. Roskilde Bogcafe, 1998). ”En Årstid i Helvede” blev kun trykt i 500 eksemplarer, som Rimbaud selv lod trykke, men de forlod aldrig trykkeriet i Belgien. Han fik ikke betalt regningen. ”En Årstid i Helvede” var det eneste værk, som Rimbaud selv var med til at få trykt, men i 1874 skrev han i London værket ”Les Illuminations” (”Illuminationer”,) som først blev trykt i 1886.
På det tidspunkt levede Rimbaud efter mange års omflakkende rejser i Etiopien, hvor han handlede med kaffe. I februar 1891 blev han syg og rejste kort tid efter hjem til Frankrig, hvor hans venstre ben blev amputeret, og efter at have forsøgt at rejse tilbage til Etiopien blev hans helbred voldsomt forværret. Han døde i Marseille d. 10. november 1891, 37 år gammel.