Rimbaud i udvalg

Citat
”Digteren gør sig til seer igennem en langvarig, grænseløs og logisk forstyrrelse af alle sanser. Enhver slags kærlighed, lidelse og galskab; han undersøger sig selv, han tømmer i sig selv alle former for gift, for kun at beholde kvintessensen. Han gennemgår ubeskrivelig tortur, hvor han har brug for al tro og overmenneskelig styrke, og han bliver til den store syge, den store forbryder, den store fordømte – og den mest Vidende! – thi han ankommer til det ukendte!”

”Rimbaud i udvalg”, s. 345.

”Rimbaud i udvalg” (2013) er en stor samling af Rimbauds tekster, og for første gang er de udgivet tosprogligt med de originale franske tekster på venstresiden og oversættelsen på højresiden. Mange af teksterne er ikke tidligere udgivet på dansk, bl.a. prosateksterne ”Under kutten – en teologistuderendes bekendelser”, ”Kærlighedens ødemarker” og ”Fragmenter af en parafrase over Johannes-Evangeliet”.

I de udvalgte breve kan man bl.a. finde de breve, Rimbaud skrev i maj 1871 til henholdsvis Georges Izambard, hans tidligere lærer, og digteren Paul Demeny. De er også kendt som Seerbrevene, fordi Rimbaud udnævner sig selv, digteren, til seer, altså næsten til en profet, et orakel: ”Digteren gør sig til seer igennem en langvarig, grænseløs og logisk forstyrrelse af alle sanser. Enhver slags kærlighed, lidelse og galskab; han undersøger sig selv”. (s. 344). Der finder en personfordobling til sted, hvad er det for en instans der undersøger, når digteren undersøger sig selv?

29917299

Det er også i seerbrevene, at man finder den præmodernistiske læresætning, som Rimbaud er blevet så berømt for: ”Jeg er en anden.” (s. 343). En del af sætningens betydning går uundgåeligt tabt i den danske oversættelse, da man på fransk kan se, at den ikke følger den korrekte bøjningsform for verbet etre (at være) som havde været suis, je suis un autre, i stedet står der je est un autre, det personlige pronomen jeg følger altså i stedet tredjepersonsbøjningen (han, hun, den). Det betyder altså, at der en forskydning af jeget til tredje person til stede, som igen kommer til at inspirere den senere modernisme i europæisk poesi.

Det tilsyneladende megalomane i at erklære sig selv, digteren, som seer, profet og sandsigerske, eller som han også skriver: ”Han står til ansvar for menneskeheden, ja selv for dyrene;” (s. 344) bliver ikke uden ironi, men man må også læse det som en arrogant ung mand, der konstant blæser sit ego op og fremstiller sig selv som et helt særegent geni. Den ironi, men også den urimelighed og flabethed er til stadighed med til at gøre hans poesi så spændstig.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Rimbaud i udvalg"