”Forestillinger om Ana Ivan” (2016) er Mikkel Rosengaards voksendebut. Romanen følger den unge, danske unavngivne mand og jegfortæller, der er praktikant på en kulturfestival i New York City. Gennem sin bror møder han Ana, en finurlig rumænsk kunstner og matematiker, der lever efter en anden tidsregning og udstiller en installation om tidsrejse på festivalen. Ana beder ham om at skrive sin historie og fortæller, at hun har rejst i tiden hele sit liv. I mange år havde hun en anden alder, end hun troede – en velbevaret familiehemmelighed, som først afdækkes, da Ana som voksen støder på en mystisk fødselsattest fra Marokko i barndomshjemmet. De nærmere omstændigheder udfoldes i løbet af romanen, som foregår i Marokko, Rumænien, Norge og USA. I takt med, at jegfortælleren dykker længere og længere ned i Anas liv, glemmer han mere og mere sit eget og lever efterhånden en skyggetilværelse i det amerikanske kunstnermiljø.
52173485
Både tid og rum undersøges i fortællestilen såvel som i handlingen, idet romanen springer mellem flere historier og fortællelag; der er nutiden med jegfortællerens egen historie i Brooklyn samt Anas historie og Anas forældres historie, som jegfortælleren også fortæller, og som springer i både tid og sted. Disse genfortællinger – og genfortællinger af genfortællinger – skaber en distance til begivenhederne, som understreges af forfatterens brug af ironi i skildringen af personerne og de sørgelige hændelser, således at læseren aldrig kommer helt tæt på. Afstanden kommer for eksempel til udtryk i beskrivelsen af farens tragiske selvmord i Anas barndom. Selvom det er sørgeligt, kommer det aldrig helt ind under huden.
Anas tidsopfattelse og historie bryder konventionerne om tid og stiller spørgsmålstegn ved, hvad tid er. Hvor meget der er reelt, løgn eller forestillet i Anas historie er uvist – selv siger hun indledningsvis, at man ikke skal stole på en rumæner. På samme måde er det heller ikke til at vide, hvor meget af hendes historie, der er sand eller blot jegfortællerens forestillinger om Ana.