Alle digtene i ”BLOD” er skrevet med versaler, hvilket får ord som ”LIG” og ”ANGST-VILD” til at stå tydeligt og stærkt frem – nærmest råbende. Denne teknik har senere digtere som Michael Strunge i 1980’erne og seneste Yahya Hassan også benyttet sig af. De nævner begge at være inspireret af Broby-Johansens stil, men også indholdsmæssigt synes de at trække på hans ucensurerede, flossede skildringer af samfundets mindre prominente sidegader og de mennesker, der bebor de sociale boligbyggerier.
Under rets- og appelsagen i forbindelse med ”BLOD” blev der indkaldt to universitetsprofessorer og forfatterne Henrik Pontoppidan og Emil Bønnelycke til at være litterære sagkyndige. Begge forfattere mente, at digtene var kunst og ikke pornografi. Men selvom den danske nobelprismodtager Henrik Pontoppidan, ligesom Broby-Johansen, skrev om de fattige i samfundets hårde levevilkår, var både hans skrivestil og genrevalg markant anderledes. Pontoppidan skrev realistiske udviklingsromaner og noveller, f.eks. om sørgelige skæbner, der nedslidte efter et langt arbejdsliv kom på ”Kassen” eller om fattige alkoholikerfamilier på landet.
En anden stor ekspressionist i dansk lyrik, Tom Kristensen, lod sig inspirere af Rudolf Broby-Johansens person til den fiktive karakter, revolutionsdigteren Steffensen, i romanen ”Hærværk”, Kristensens hovedværk fra 1930.
I ”Danske digtere i det 20. århundrede” sammenligner Anne Borup Rudolf Broby-Johansen med den produktive billedkunstner Bjørn Nørgaard. Bjørn Nørgaard, der bl.a. er kendt for sine happenings, heriblandt en hesteslagtning, har i sine gobeliner til H.K.H. Dronning Margrethe afbilledet Rudolf Broby-Johansen som den eneste af hans samtids venstreorienterede kulturradikale. Både Nørgaard og Broby blev som unge opfattet som provokunstnere, men blev med alderen accepteret af kultureliten efter seriøst og dedikeret at have arbejdet med kunst hele deres liv.