på krisecenter i København
hun er flygtet fra far
efter tyve års ægteskab
har alle kvinderne i familien
boet på krisecenter
som et overgangsritual
tropper jeg op ved indhegningen
(…)
mor venter mig allerede i foyeren
hun ligner sig selv
bærer stadig tørklæde tyve år efter
hun mødte far og ærkeenglen Gabriel
kom til hende i en drøm
(…)”
Elias Sadaq slog igennem i den bredere offentlighed med ”Djinn”, der udkom i foråret 2024. Digtsamlingen handler om et jeg, der forsøger at forene to størrelser, der på overfladen forekommer uforenelige – nemlig det at være praktiserende muslim og samtidig homoseksuel. Samlingens 71 digte er ordnet kronologisk, og det første er en erindring, fra da digterjeget er 12 år. Nogle af dem – eksempelvis ’Kærlighedsbesværgelse’, hvor digterjegets farmor Amina(h) giver tips til ritualer, der skal hjælpe kærlighed på vej – er en serie med flere digte, der har samme titel med fortløbende nummerrække.
Ordet ’djinn’ er betegnelsen for en ånd i islam eller arabisk kultur, og det staves med to arabiske rodbogstaver, der betyder hhv. himmel og helvede og optræder på bogens forside. De eksisterer i et slags religiøst hierarki med engle-mennesker-djinner, og i Elias Sadaqs digtsamling er den formskiftende djinn-figur et flydende queer ikon, der repræsenterer de marginaliserede i samfundet.
138012476
Et af de sidste digte i bogen hedder ”Ruqya”, og det er navnet på et ritual, man udfører, når man uddriver en djinn. I digtet er det fuldmåne, og jeget oplever en form for djævleuddrivelse, hvor han vender det hvide ud ad øjnene, og en stemme lyder gennem en højttaler: ”Hvem er din Gud” (s. 80). Digtets konklusion kommer straks herefter med ordet ’majnun’, der betyder ’skør’ på dansk og betegner digterjegets far – for det er nemlig skørt, at to menneskers kærlighed bliver anset som noget forbudt. Sidste linje lyder stærkt: ”(…) jeg leder stadig bønnen” (s. 80).
Sproget i ”Djinn” beskriver Elias Sadaq selv som ’beskidt’ i et podcastinterview med Molly Balsby, og det vrimler da også med bandeord og eksplicitte beskrivelser af sex i digtsamlingen. Selv forklarer Elias Sadaq sit sprogvalg med, at det netop er i det beskidte sprog, at djinnerne trives, og djinnerne rummer selv en stærk erotisk energi, der mimes i det sproglige udtryk. Udover dansk rummer bogen mange arabiske og engelske udtryk, og de fortællende sætninger ligner knækprosa i et dagligdagssprog.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Djinn"