Den danske digter F.P Jac har engang sagt: ”Det tætteste, man kommer lyrikken, er dialogen eller replikken” (Ukendt forfatter: Digterens alt andet end forsømte forår. Jyllands-Posten, 1998-06-30), og Elias Sadaqs dramatik og digte ligner da også hinanden. Forfatteren skriver med afslappet mundtlighed og på baggrund af sit eget liv, og temaer som homoseksualitet, tro, seksualitet, islam, spiritualitet, klasseskel og vold går igen i både dramatik og digtning. ”Djinn”, som Elias Sadaq selv har beskrevet som en smuk bog med et grimt indhold, italesætter social kontrol, misbrug og vold, og med ”Djinn” skrev Elias Sadaq sit mest personlige værk indtil videre. På trods af, at han selv tøver med at kalde bogen for autobiografisk, da digtene er en kunstnerisk bearbejdelse af hans personlige erfaringer, så afspejler digtenes jeg i høj grad hans eget liv, og ligesom digterjeget i bogen har Elias Sadaq ikke længere kontakt til sin far. Digtet ”Teen Dream” beskriver livet for digteren selv i de rodløse år efter gymnasiet.
Dramaturgiens formelle udtryk har også smittet af på opbygningen af ”Djinn”, og de fleste af samlingens digte kan beskrives som en scene med handling, karakterer og dialog her og der.
Elias Sadaqs familiære og uddannelsesmæssige baggrund i arabisk kultur og kulturstudier ses direkte i hans mange referencer til bl.a. arabiske sagn og myter. I ”Djinn” hedder digterjegets forældre Layla og Maynun, som er navnene på et berømt par fra et arabisk sagn fra 600-tallet om Qays, der er dybt forelsket i kvinde Layla, der også elsker ham, men da Layla giftes væk til anden side, mister Qays forstanden og bliver til ’Majnun’, der kan oversættes til ‘den gale’. Tematikken med at blive skør af forelskelse rummer også ”Den unge Elias’ lidelser” med sin titelreference til Goethes berømte værk, men derudover optræder psykisk sygdom oftest som ubehandlet depression i Elias Sadaqs bøger. Som forfatteren skriver i digtet ”Staden”: ”Ægte perkere går ikke til psykolog/ de går på staden/ så jeg går på staden igen/ køber to joints og en flaske gin/ jeg har ikke en depression/ jeg har en djinn”. (”Djinn”, s. 67).