Det første digt i samlingen af Sapfos værk indledes med en bøn til kærlighedsgudinden Afrodite. Dette greb ses også hos den første kendte navngivne forfatter, verden kender til: den sumeriske ypperstepræstinde Enheduana (gør navnet til et aktivt link, der henviser til: https://forfatterweb.dk/enheduana), der herskede i det nuværende Irak for 4300 år siden. I digtet "Dronning over verdens magter" ("Nin-me-šara", ca. 2300 f.v.t., oversat af Sophus Helle, 2020) hylder Enheduana gudinden Inana, der er gudinde for sex, kærlighed, kaos og forvandling. Og ligesom Sapfo nævner hun sig selv ved navn i digtet: "Jeg er Enheduana. Jeg vil/ bede en bøn til dig og/ lade mine tårer flyde/ som sød øl for dig, hellige/ Inana." (s. 12).
I antikken blev "Iliaden" og "Odysséen"s forfatter Homer omtalt som "digteren" i bestemt form, mens Sapfo fik tilnavnet "digterinden". Men hvor Homer skrev om heltebedrifter, krigslist og -førelse, havde Sapfo en mere personlig vinkel. Sapfo levede samtidig med digteren Alkaios, som også skrev på aiolisk, og man mener, at de to har udvekslet vers. Alkaios var Sapfos kollega og konkurrent. Han skrev bramfrie drikkeviser, politiske oder og kærlighedssange. Da der er mange ligheder mellem deres digte, er der nogle fragmenter, man er usikker på, om egentlig er forfattet af Alkaios eller Sapfo.
Antikke romerske digtere, som blandt andet Catul og Horats, oversatte Sapfos digte og brugte i deres egen lyrik den sapfiske strofe; den versform hun har fået opkaldt efter sig, som består af tre ens lange verslinjer på 11 stavelser efterfulgt af en kort verslinje på fem stavelser.
Også i nyere tid har digtere ladet sig inspirere af Sapfos skrivestil. Det gælder eksempelvis den amerikanske forfatter Anne Carson, der i 2003 udgav "If Not, Winter", der er en samlet engelsk oversættelse af alle Sapfos digtfragmenter. Og Mette Moestrup beskriver i sit efterord til "Sapfo" sit forhold til digterinden som en dialog: "Siden 1990’erne har jeg læst din poesi, og jeg har skrevet til eller om dig i næsten alle mine digtsamlinger. Men det er noget ganske andet at gendigte dine ord. Det føles forelsket og forræderisk på en gang." (s. 232).