I takt med, at der de seneste år er kommet et større fokus på at medtænke og indskrive kvindelige forfattere i litteraturhistorien, har Sapfos digtning fået ny og positiv opmærksomhed flere steder i verden. Det gælder også i Danmark, hvor der i 2020-2021 udkom hele tre forskellige nyoversættelser af Sapfo til dansk. Den seneste er digter Mette Moestrup og klassisk filolog Mette Christiansens fælles gendigtning "Sapfo", som består af 264 digtfragmenter og to efterord.
Digtene er oprindeligt forfattet som sangtekster. De har et lyrisk jeg, der benævner sig selv Sapfo, men det er ikke ensbetydende med, at de skal læses biografisk. Digterjeget kan i lige så høj grad være en form for persona. Sangene indgik som en naturlig del af både det politiske og religiøse liv i antikkens Grækenland, hvor Sapfo formodentlig har opført dem som et led i en rituel performance.
39468824
De fleste af digtfragmenterne står på siderne som enkelte ord eller få strofer, og manglende tekst er markeret med en prik. Det første fragment er det eneste fulde digt, der er bevaret. Det har syv strofer med hver fire vers, hvori jeget hidkalder og trygler kærlighedsgudinden Afrodite i håb om, at hun vil alliere sig med hende i kampen om at omvende den elsker, som har forladt Sapfo.
Ud over Afrodite nævner Sapfo flere af guderne fra den græske mytologi, bl.a. Hera, der er gudinde for kvinder og familie, og Artemis, der er gudinde for graviditet og jomfruelighed. Også navnene på kvinder, som man formoder har været kvinder i Sapfos nærmeste omgangskreds – måske hendes elskerinder – indgår.
I andre fragmenter beskriver Sapfo sine familierelationer, hvordan hun ældes, og hvordan eros får hendes hjerte til at skælve. Hun sammenligner denne skælven med bjergvinden, der rammer egetræerne. Sådanne personificeringer bruger hun til at illustrere, hvordan de følelser, som er forbundet med at elske og begære, mærkes: smerten drypper, og hjertet isner.
Sapfos sprog er enkelt, men mættet med metaforer, sammenligninger og selvopfundne ord eller sproglige nydannelser som sorgskrig og sødbitter. Lotusblomster, regnbueglitrende, violbesmykkede, honningblide og andre sammensatte ord bidrager til den sansemættede, emotionelle og erotiske stemning, der flyder gennem alle digtene.