Elif Shafaks syvende roman ”The Bastard of Istanbul” fra 2006 (”Bastarden fra Istanbul”, 2009) er også en af hendes mest kontroversielle. Da den udkom, blev den hurtigt årets mest solgte bog i Tyrkiet, men romanen blev også genstand for en retssag mod forfatteren, da nationalistiske advokater anklagede Elif Shafak for utyrkisk sindelag og for at fornærme ”tyrkiskheden”. Retssagens omdrejningspunkt var det armenske folkemord i 1915, som den tyrkiske stat ikke anerkender, og som er slettet fra den officielle tyrkiske historie. Og selvom Elif Shafak blev frikendt, vidner retssagen om, hvor stor en rolle folkemordet fortsat spiller som kollektivt traume i den tyrkiske selvforståelse.
28023340
Det er lige netop den selvforståelse, som Elif Shafak konfronterer. Folkemordet spiller nemlig også en afgørende rolle i romanens handling, der udfolder sig som en slags fabulerende familiegåde, hvor to slægters forhistorier væver sig ind og ud af hinanden. Den unge amerikaner Armanoush, kaldet Amy, rejser til Istanbul for at opspore sine armenske rødder og havner hos den tyrkiske familie Kacanzi, der tager imod hende med åbne arme. Kulturmødet skildres af Elif Shafak med både varme og humor, når hun f.eks. bruger middagsbordets hverdagsritualer, ordsprog, overtro og endeløse tv-serier til at markere kulturforskelle og -ligheder.
Sammen med datteren i Kacanzi-familien, Asya (der ellers først ikke kan udstå hende), trævler Amy familiernes fortid op og finder ud af, at de to familier har mere til fælles end de tror. Og de tråde, der før holdt dem fast, forsøger de to unge kvinder nu at følge til en ny forståelse af, hvem de hver især er.
”Bastarden fra Istanbul” er en kærlighedserklæring til den vrimlende storby Istanbul. Men romanen er også en fortælling om fortrængte familiehemmeligheder og en skarp og skrap analyse af de hemmeligheder, som den tyrkiske politiske mentalitet og nationale selvforståelse fortsat forsøger at fortrænge.