Vener

Citat
”Selv bad hun tavst; bønner om at barnet måtte blive flydende som kildens vand og forsvinde ud af hende. Usikker på hvem der lyttede til den slags bønner, bad hun først til Gud, dernæst til skovens væsner. Ikke fordi hun kendte dem, men for at dække sig ind. For ville Gud kunne nå hende her; havde han magt på en aften der ifølge skovens folk tilhørte midsommerens magi?”
”Vener”, s. 139.

Fie Frydendal Sigersted debuterede i 2022 med romanen ”Vener” om fire generationer af kvinder i Nordsjælland fra 1886 til 2019. Romanen krydsklipper mellem tider med primært fokus på Jane og hendes oldebarn Margit, der i hver sin ende af skæbnetråden forsøger at finde sig rette i de liv, de har valgt – eller fået tildelt? Det er et gennemgående tema i romanen, om ens livsbane er udstukket eller om man råder frit over vilje og valg.

I kapitlerne om kulsvierlunden fra 1886 og frem er den unge Jane fascineret af de lokale kulsviere, der bor i skoven og fremstiller trækul – og holder nogle forrygende fester. Hun flytter ind hos deres leder Myrekongen, og snart venter de barn. Jane bliver tiltagende drevet af syner, og da hun føder lille Thyra, afleverer hun barnet foran kirken og vender tilbage til civilisationen, udstødt og udskammet.

62904429

Lille Thyra vokser op på børnehjem og bliver som voksen en udpræget ordentlig kvinde med behov for renlighed og rene linjer. Hendes datter Else derimod er flyvsk og drømmende og elsker alt det smukke i livet. Hun trives ikke i sit ægteskab med den firkantede og dømmende Holger, så efter flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling forlader hun Holger og deres sensitive datter Margit, der er romanens egentlige hovedkarakter.

Med sin sanselighed erfarer Margit verden meget kropsligt, og hun har alle antenner ude i forsøget på at afkode forældrenes humør. Som et fintfølende følelsesbarometer går hun lidt ensom gennem barndommen med en ustabil mor og en kølig far og udvikler et panser mod omverdenen. Den muntre Knud slår benene væk under hende, og de bliver gift og får børn, men selv ikke hans ihærdige kærlighed kan få Margit til at åbne sig. Hun har ikke tillid til, at nogen griber hende, hvis hun falder.

”Vener” er en roman om at være kvinde og mor og om de forskellige forventninger, samfund og familie har til det gennem skiftende tider. Den er myldrende fuld af tidstypiske ord og artefakter, madretter og strømninger, så læseren til hver en tid kan fornemme stemningen og tiden. Særligt stemninger og sansninger står centralt i værket, der er skrevet i et lystfuldt sprog fuld af billeder og helt, helt skarpe formuleringer.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Vener"