”J’emporterai le feu” fra 2025 (”Jeg bærer ilden”, 2026) er tredje og sidste bind i Leïla Slimanis slægtsfortælling. Romanen foregår fra 1980’erne og frem til 2022. Hovedpersonerne er forfatteren Mia og hendes lillesøster Inès. De er tredje generation i familien Belhaj og døtre til Aisha og Mehdi. Vi følger de to piger op igennem deres barndom, hvor deres far af kongen er blevet betroet jobbet som direktør i en erhvervsbank i Casablanca, mens deres mor arbejder som gynækolog og står for de hjemlige forpligtelser. Hvor Mia som barn er alvorlig, ambitiøs og søger sin fars anerkendelse, har Inès en mere let gang på jorden. Hun er charmerende og spontan og har en større selvsikkerhed end sin søster. Det fører til jalousi og spændinger mellem dem.
142507218
Med tiden bliver Mia mere rebelsk, mens Inès i højere grad indordner sig samfundets og familiens forventninger. Inès ender med at følge sin mors fodspor. Hun flytter til Paris og uddanner sig til læge, mens Mia som sin far vælger en karriere inden for bankverdenen. I løbet af romanen sker der et skifte i familiens sociale status, da Mehdi først mister sit job og sidenhen kommer i fængsel. Hele familien er tynget af skam. Først da faderen dør, begynder Mia at skrive sin slægts historie, der har trængt sig på som en ild i hende. Fortællerperspektivet adskiller sig fra de tidligere bind ved, at Mia i prolog, intermezzo og epilog fungerer som jeg-fortæller, mens familien i resten af bogen stadig beskrives i tredjeperson.
Læseren kommer tættere på Mias tanker og oplevelser, samtidig med at familiens historie fortsat udgør en større kollektiv slægtshistorie, som Mia både er en del af og betragter på afstand. Dette skifte i fortælleformen understøtter romanens tema. Den handler om forholdet mellem individ og familie og Mias forsøg på at frigøre sig ved at finde sin egen stemme. Hvor de to tidligere romaner i højere grad skrev sig ind i en ydre historisk ramme, er den tredje mere emotionel og psykologisk, hvilket igen underbygger det individuelle frigørelsesprojekt.