Baggrund

Forfatter, journalist og samfundsdebattør Leïla Slimani er født i Marokkos hovedstad Rabat i 1981. Her voksede hun op i en liberal og veluddannet fransktalende familie med en fransk-algerisk mor, der var speciallæge og en marokkansk far, der arbejdede som bankmand og sidenhen som højtstående embedsmand. Som 17-årig forlod Leïla Slimani sit hjemland, da hun rejste med sine forældre til Paris for at studere politologi og medievidenskab på Institut d’études politiques de Paris. 
Leïla Slimani debuterede som forfatter i 2014 med romanen ”Dans le jardin de l’ogre”, der handler om kvindelig sexafhængighed. Det store gennembrud kom i 2026 med ”Chanson Douce”, der indbragte hende den prestigefyldte franske litteraturpris Prix Goncourt som den første marokkanske forfatter nogensinde. Romanen blev filmatiseret og udgivet i 45 lande. I 2020 udkom ”De andres land”, der er første bind i en trilogi inspireret af hendes egen slægtshistorie. Karaktererne Mathilde og Amine bygger på hendes mors forældre, mens karakteren Mehdis skæbne minder om hendes fars. Han kom som økonomiminister i Marokko på kant med loven og tilbragte tid i fængsel. Sidste bind i serien, ”Jeg bærer ilden” (2026), foregår i Slimanis egen levetid og er den mest personlige i serien.
Ved siden af forfatterskabet har Slimani arbejdet som journalist, blandt andet på magasinet Jeune Afrique, hvor hun fra 2008 begyndte at dække Nordafrika og senere rapporterede om det arabiske forår. Det var herigennem, hun blev optaget af unge marokkanske kvinders manglende seksuelle rettigheder. 
I 2017 udgav hun bogen ”Sexe et mensonges” (”Sex og løgne”). Den afdækker unge marokkanske kvinders seksualitet og det hykleri, der finder sted i det muslimske samfund, fordi religion og lovgivning ikke er i overensstemmelse med virkelighedens realiteter. Bogen affødte stor diskussion i Marokko og cementerede Slimani som en vigtig intellektuel stemme. I 2017 blev hun udnævnt af Emmanuel Macron som hans personlige repræsentant for Frankofonien. Det vil sige, at hun udfylder en politisk og diplomatisk rolle for præsidenten og taler på hans vegne i spørgsmål vedrørende den fransksprogede verden og kultur. Samme år modtog hun den statslige hæder Ordre des Arts et des Lettres, der gives til betydningsfulde stemmer inden for kunst og litteratur i Frankrig. I dag bor hun i Portugal med sin mand og deres to børn.