I et interview med magasinet Vanity Fair fortæller Slimani, at hun er inspireret af den tjekkiske forfatter Milan Kunderas roman ”Tilværelsens ulidelige lethed” fra 1984. (Julia Vitale: Macron’s Francophone Affairs Minister on Being a Woman Writer. Vanity Fair, 2019-01-19). Den handler om kærlighed, begær og frihed i skyggen af Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet og rejser spørgsmålet, om et liv uden tyngde også bliver et liv uden mening. Slimani citerer fra værket i begyndelsen af ”Adèle”, og der er samtidig dele af plottet i ”Adèle”, der flugter med Kunderas klassiker. Begge romaner har en utro protagonist og ender begge med, at værkernes par flytter væk fra byen og den uro, den tilbyder.
Den engelske avis The Guardian har sammenlignet Slimanis karakter Adèle med Emma Bovary, der er hovedkarakter i den franske forfatter Gustave Flauberts roman ”Madame Bovary” fra 1857. (Lara Feigel: Adèle by Laïla Slimani review - sex addiction thriller. The Guardian, 2019-02-14). Ligesom Adèle er Emma en gift kvinde, der føler sig kvalt i sit kedelige ægteskab. Hun længes efter den passion, intensitet og de store følelser, hun kender fra de romantiske romaner, hun læser. Både Emma og Adèle længes efter frihed og udlever deres begær gennem affærer, og begge opsluges de i en ond spiral af skam og selvdestruktion.
Slimani har i flere interviews nævnt, at hun er inspireret af Virginia Woolfs måde at skrive om kvinders indre liv og frihed på, og at særligt Woolfs essay ”A Room of One’s Own” (1929) har haft stor betydning for hende som forfatter. (Tore Leifer: Leïla Slimani om menneskerettigheder og den frie seksualitet. LIVE fra Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med Institute Francais, 2018-11-15). I ”Vuggesang” skriver Slimani direkte om barnepigen Louise, at hun aldrig har haft sit eget værelse. Både Slimani og Woolf skriver om kvinders begær, kvinders intellektuelle liv og om den ambivalens, der er knyttet til forventningen til kvinder. I begge forfatteres værker er kvinders begær ikke kun noget seksuelt, det handler i høj grad også om frihed, kreativitet og retten til et selvstændigt liv. Samtidig har de også det til fælles, at de beskriver de mørke og modsætningsfyldte sider af kvinders erfaring uden at moralisere.
Den danske forfatter Sofie Jama har lige som Slimani afrikansk baggrund og skriver om erfaringen med at befinde sig mellem to kulturer. Hvor Slimani i sine bøger undersøger spændingen mellem en fransk og en marokkansk identitet, forsøger hovedkarakteren Baraka i Jamas ”Et andet menneske, et andet liv” at forstå og forene sit somaliske ophav og livet som krigsflygtning i Danmark. Begge forfattere interesserer sig for, hvordan mennesker formes af deres kulturelle rødder, familiære relationer og samfundets forventninger, og hvordan det kan være vanskeligt at skabe sig en selvstændig identitet i spændingsfeltet mellem tradition og frihed.