Baggrund

Citat
”Men jeg mener jeg kender den smerte som vi børn knuger ind til vores bryst, hvordan den varer ved hele livet igennem med længsler så store at man ikke engang kan græde.”
”Mit navn er Lucy Barton”, s. 186.

Elizabeth Strout er født den 6. januar i 1956 i Portland, Maine. Som barn nåede hun at bo i flere forskellige mindre byer i både Maine og New Hampshire, og hun havde på mange måder en isoleret barndom. Begge hendes forældre var højtuddannede, og de mente, at deres børn havde bedre af at læse end af at se tv. Selv siger Strout om sine forældre: Begge mine forældre kommer fra familier, der har boet i mange generationer i New England, og de var ret skeptiske over for alle former for forlystelser.” (Ariel Levy: Elizabeth Strout’s Long Homecoming. The New Yorker, 2017-04-24. Egen oversættelse). Derfor læste Strout allerede som barn meget, og hun brugte mange timer alene i naturen. Hendes mor gav hende notesbøger, så hun begyndte tidligt at skrive, men det varede mange år, før hun udgav sin første roman.

I 1977 blev hun færdig med en bachelor i engelsk fra Bates College, og hun tog til England, hvor hun arbejdede på en pub. I England mødte hun også sin første mand, Martin Feinman, og de flyttede sammen til New York, hvor de fik datteren Zarina.

Ifølge Strout selv frygtede hun at ende som tjener resten af livet, hvis hun forfulgte drømmen om at blive forfatter, derfor uddannede hun sig også til jurist i begyndelsen af 1980’erne. Hun nåede dog kun at arbejde et halvt år på et advokatkontor i New York, før hun indså, at det ikke var noget for hende. Derefter kom hun til at undervise i engelsk på Manhattan Community College.

Selvom hun var længe om at debutere, opgav hun aldrig drømmen, for som hun fortæller i et interview, vidste hun, at hun bare skulle blive ved med at øve sig: Jeg kunne godt se, at det ikke var godt nok. Jeg kunne mærke, at det var muligt, og at jeg bare skulle blive ved med at skrive. Og jeg var overrasket over, at det tog mig så lang tid. Jeg tænkte for mig selv: ”Åh, altså, jeg anede ikke, at du ville være så langsom.” Men efterhånden lykkedes det mig at finde ud af, hvordan jeg fik de sætninger ned på papir på den helt rigtige måde.” (Samantha Vorwald: A Conversation with Elizabeth Strout. BOOTH, 2017-09-01. Egen oversættelse).

Hun var 43 år, da hun endelig fik udgivet sin første roman ”Amy & Isabelle”, men så tog forfatterkarrieren også fart. Hendes anden roman fra 2006 ”Abide with Me” er blevet en amerikansk bestseller, og hun modtog Pulitzerprisen for sin tredje bog, ”Olive Kitteridge” i 2009.

I dag bor Strout sammen med sin anden mand, James Tierney, og de veksler mellem at være i deres hjem på Manhattan og i Maine.