Elizabeth Strouts roman ”Olive Kitteridge” fra 2008 (”Olive Kitteridge”, 2010) handler om den pensionerede matematiklærer Olive Kitteridge, der også har lagt navn til bogen. Bogens tretten afrundede fortællinger fletter sig ind i hinanden og bindes sammen af Olive, der ikke er en specielt venlig dame. Snarere tværtimod. Hun herser rundt med sin mand, apotekeren Henry, og er konstant på nakken af deres søn Christopher, der på et tidspunkt fortæller sin mor, at hun har en formidabel evne til at få andre til at føle sig helt til rotterne.
28509170
Olive Kitteridge er da heller ikke en kvinde, der forsøger at please nogen. Hun er direkte, kort for hovedet og virker excentrisk og blind for andres følelser. Men som bogen skrider frem, træder et mere nuanceret portræt af denne store, til tider klodsede kvinde frem. Selvom hun ikke siger det, elsker hun sin søn højt, næsten så højt, at hun ikke kan bære det, og hun har stor empati for dem, der virkelig lider. En empati, der ikke er sentimental, men som gør hende handlekraftig og frygtløs i mødet med sine medmennesker.
Genremæssigt vipper bogen mellem novellen og romanen. Elizabeth Strout forbinder romanens fokus på karakterudvikling med novellens mere begivenhedsfokuserede fortællestil. Hun skriver præcise dialoger og livlige indre monologer, der vidner om stor indsigt i den menneskelige psykologi, og som læser er det nemt at identificere sig med bogens karakterer – også selvom de ikke altid er specielt elskelige.
Tematisk kredser bogen om familiedynamik, sorg, forlist kærlighed, ensomhed og udkantslivet i USA, hvor sladder og hemmeligheder stortrives. ”Olive Kitteridge” er et varmt portræt af en atypisk kvindelig heltinde skrevet med stor psykologisk indsigt.