Ambitionen var klar fra begyndelsen. Søren Sveistrup ville skrive krimier, der appellerede til et internationalt publikum. I sine krimier om Thulin og Hess kombinerer han noget legesygt og uskyldigt som kastanjedyr og en velkendt Halfdan Rasmussen-remse med noget morbidt og rædselsvækkende. Fordi han har en forkærlighed for netop den kombination og selv finder den skræmmende. Kendetegnende for hans plots er, at de er ambitiøse og komplekse med mange forgreninger. Som Søren Sveistrup udtrykker det i Nova-podcasten En til En: ”Du kan godt lave krimier, der fungerer skidegodt, som er meget mere realistiske og hverdagsagtige… Men jeg kan godt lide, at det bliver lidt bibelsk, lidt mytologisk, at du er oppe mod en kæmpestor modstander. Det er det, der udfordrer mig som fortæller.” (Daniel Cesar: En til en. Nova, 2024-11-20).
Til gengæld er Søren Sveistrups gengivelse af politiets arbejde realistisk. Bøgerne bygger på grundig research, hvad enten det handler om Nationalt Cyber Crime Centers arbejde eller kriminaltekniske detaljer.
Måske fordi Søren Sveistrup selv er opvokset i en dysfunktionel familie, har han hjerte for børn, der kommer i klemme og bliver ofre for voksnes dårlige beslutninger. Børn, der vanrøgtes. Med sine historier undersøger han, hvad der sker i miljøer, hvor børn oplever massive svigt, og han har fokus på børns evne til at overleve. Det kommer til udtryk i hans kriminalromaner, men også i arbejdet som manuskriptforfatter på film som ”Der kommer en dag” fra 2016, der handler om to brødres kamp for at overleve på et børnehjem i 1960'erne.
Hans krimier kredser om dyb sorg. Og altid med en psykologisk eller samfundsmæssig kerne, der giver de mange drab i bøgerne substans. Sveistrup har været åben om, at han netop med sine historier bearbejder den sorg, han oplevede som helt ung, da hans mor begik selvmord.
I ”Kastanjemanden” er der et politisk spor, mens stalking i ”Tælle til en, tælle til to” er et centralt tema. Der er også fokus på efterforskernes privatliv og de hemmeligheder, de hver især bærer rundt på.
Søren Sveistrups baggrund som manuskriptforfatter præger forfatterskabet, og dogmet fra Den Danske Filmskole om at fokusere på handling smitter af på hans ambitiøse krimier. Historierne er bygget op af korte kapitler, skiftende fortællestemmer og af næsten filmiske scener og stramme dialoger.