Københavnerfødte Martha Flyvholm Tode har boet det meste af sin barndom på Nørrebrogade. Sammen med sin gode veninde solgte hun minipizzaer og gammelt legetøj uden for trappeopgangen og gik til ridning i Klampenborg. Hun blev aldrig god til at ride, men elskede at bruge tid sammen med hestene.
Forældrene var skilt, og det var ifølge Martha Flyvholm Tode selv ”en rigtig god ting. Jeg har nemlig fået to rigtig gode familier ud af det.” (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, februar 2018).
Sin tyske far besøgte hun hver anden weekend i Valby sammen med søsteren, hvor den ofte stod på pizza i Søndermarken eller kortspil. I begge hjem fyldte litteratur meget: ”Jeg er vokset op i et hjem med en mor, som har læst rigtig mange godnathistorier højt for mig, og en filosofisk far, der lige siden jeg har været helt lille, har stillet kritiske spørgsmål til det jeg læste. Min mor ville f.eks. læse ”Skammerens datter” højt for mig, og min far ville weekenden efter brokke sig over, at jeg ikke fik læst ”Don Quijote” højt i stedet. På den måde har litteratur altid fyldt meget og været samtaleemne for rigtig mange diskussioner rundt om spisebordet,” fortæller hun (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, februar 2018).
Martha Flyvholm Tode har altid haft historier, som hun gerne ville fortælle. Da hun var 12 år, skrev hun sin første roman. Det var en fantasyroman, og som yngre dyrkede hun meget fantasygenren: ”I de år læste jeg rigtig mange fantasybøger og brugte de fleste af mine vågne timer på enten at læse, skrive eller lade som om, at jeg levede i en anden verden. Jeg tror, at det var en slags reaktion på min meget ensformige hverdag,” siger hun (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, februar 2018).
Skoletiden tilbragte hun på den dansk-tyske folkeskole Sankt Petri, hvor der ikke var mange elever, men til gengæld mange strikse regler, hvilket har lært hende meget om pligt og ansvar: ”Jeg kan huske, at jeg gik inden for Sankt Petris mure og tænkte, at verden måtte være større end det her (…) Når jeg skrev, kunne jeg være en anden, og det blev en mulighed for at opleve mere end det, verden kunne tilbyde mig på det tidspunkt,” fortæller hun (Martine Stock: Interview med Martha Flyvholm Tode. Forfatterweb, februar 2018).
Siden har hun bevæget sig væk fra fantasygenren og debuterede som 23-årig med den realistiske ungdomsroman ”På Bornholm må man græde overalt”, der fik en flot modtagelse af anmelderne. I 2020 udgav hun ”Man kan også være søstjerne”.