I et af digtene i ”solen er en fod bred” beskriver Silas Toft en døgnåben candykiosk, der i modsætning til det nedlukkede Danmark holder åbent gennem hele pandemien. Det er et af flere eksempler på, hvordan konsekvenserne af covid-19 præger miljøet i digtene. En anden yngre dansk lyriker, der som Toft debuterede med en digtsamling om et mandligt ungdomsliv præget af usikkerhed, forelskelse og natlige kioskbesøg, er Caspar Eric, hvis debut ”7/11” udkom i 2014. Eric har også tematiseret livet under lockdown, da han fra det øjeblik Mette Frederiksen i 2020 lukkede Danmark ned, skrev et digt om dagen i firs dage på sin blog. Disse digte er senere blevet udgivet på bogform med titlen ”Jeg vil ikke tilbage – digte fra dage med covid-19” (2020). Men hvor Caspar Erics poesi er mundret, ironisk og prosaisk med referencer til samtidig populærkultur, skriver Toft i en mere enkel, klassisk og ordknap stil, der særligt i sine beskrivelser af natur og årstidernes skiften kan minde om digtene i Morten Chemnitz’ debut ”Inden april” fra 2013.
Silas Toft nævner selv den indflydelsesrige svenske digter og dramatiker Ann Jäderlund som inspirationskilde. Jäderlund forholder sig både kritisk og humoristisk til sproget i sine tekster, der poetisk undersøger tematikker som krop, kærlighed, ensomhed og smerte. Hendes gennembrudsværk fra 1988, ”Som engang har været en eng”, og digtsamlingen ”I en cylinder i vandet af vandgråd”, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2007, er kommet i danske oversættelser. Sidstnævnte skildrer i et koncentreret og billedmættet sprog et liv som ung kvinde.
En anden svensk lyriker, der har påvirket Toft, er den kanoniserede svenske modernist Gunnar Ekelöf.