solen er en fod bred

Citat
”genåbningen af nattelivet/ gårdens tomme tørrestativer/ i kaffen i mørket i vinduet/ dream faster/ gynger et stroboskoplys/ og i morgen igen/ nej igen// i nat/ i nat bliver det morgen”.
”solen er en fod bred”, s. 35-36.

Silas Toft debuterede med ”solen er en fod bred” i 2023. Det er en samling af digte, der tager sig korte og enkle ud på siderne, men som i deres billedsprog og indhold er kompakte, kryptiske og grammatisk ulogiske. Alle digtene er titelløse, skrevet med små bogstaver og adskilt af blanke sider og det stjerneformede skrifttegn asterisk, der går igen på bogens hvide forside, hvor en enkel grøn asterisk er placeret i midten, som en funklende grøn stjerne. Farven grøn går igen i et af digtsamlingens længste, jegløse og mest prosaiske digte, hvor det gentages, at græsset lyser op i en sort skov med hvide stier.

Sproget veksler mellem at være let og afdæmpet og mere metaforisk og gådefuldt med et ordvalg, der inkluderer fremmedord samt biologiske og geologiske fagtermer som for eksempel obsidiansk (sort, vulkansk glas) og vakuolerne (væskefyldt hulrum i en celle). Et andet karakteristisk træk ved Tofts brug af billedsprog er, hvordan han kombinerer bogstavrimet allitteration med selvopfundne sproglige nydannelser, de såkaldte neologismer. Eksempelvis sammenstiller han ”syren” og ”sne” i sin beskrivelse af en afblomstrende syrenbusk: ”syrensne støv/ solnedgangen ligger tungt over mine dage”. 

137265214

Som Informations litteraturanmelder Kamilla Löfström påpeger i sin anmeldelse af digtsamlingen, benytter Toft sig flere steder af den såkaldte GAS-konstruktion. Det er en grammatisk sammensætning af ord efter formlen genitiv + adjektiv + subjektiv, for eksempel ”askens skøre paryk”, ”kirkens hemmelige hjerte” og ”gårdens tomme tørrestativer”. Denne konstruktion har ikke været på mode i de sidste mange års digtning, og hans stil peger derved tilbage til en ældre, mere klassisk tradition, hvilket han også selv henviser til i strofen ”jeg fyldte køkkenet med røg/ og gik ind at sove i stuen/ klassiske digte/ hvor ingen taler til hinanden”.
Toft skriver i en højstemt, melankolsk, men også humoristisk tone, der overlader meget til læserens fortolkning. Digter-jeget, dets omgivelser og oplevelser beskrives oftest indirekte, fragmenteret og antydningsvist. Samlet danner digtene i ”solen er en fod bred” løse lyriske skitser til et ungdomsliv med cigaretrygning, tvivl, ensomhed, forelskelse og brudstykker fra byture.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Solen er en fod bred"