I ”Urtid” fra 2021 dykker Jeanette Varberg ned i forhistorisk tid og tegner et billede af menneskets udviklingshistorie, fra Homo sapiens opstod for ca. 200.000 år siden og frem til Vikingetidens afslutning. Afsættet er arkæologiske fund, historie samt naturvidenskabelig forskning, og selvom der er mange huller og sprækker i historien, trækker Varberg tråde mellem sporene, så læseren får et nuanceret billede af, hvordan det var at være menneske i urtiden.
Et centralt tema i værket er, hvordan menneskets udvikling hænger tæt sammen med forståelsen og brugen af naturen. I 95 % af menneskets tid på jorden har det levet som jægere og samlere, men for 23.000 år siden fandt nogle kvinder i Mellemøsten ud af at samle frø fra korn og så dem, og det blev startskuddet på en helt ny livsstil - som bønder.
61384081
Hovedfokus i værket er på Danmarks urtid. Det ældste fund af et menneske på dansk jord stammer fra 10.000 år siden. Dengang var naturen rå, klimaet koldt, og størsteparten af Jylland var groet til af skov. Befolkningen var yderst begrænset, og man ernærede sig som jægere og fiskere. Klimaet ændrede sig dog, og agerbruget begyndte for alvor at udvikles for omkring 6000 år siden. I løbet af Jernalderen blev Danmark til. De første landsbyer opstod – måske som et forsvar mod det omgivende samfund. Og en samlet kongemagt afløste efterhånden de mange små kongedømmer i landet.
”Urtid” nuancerer billedet af fortidens kvinder. Gravfund fra Jægerstenalderen viser, at kvinder deltog aktivt i fiskeri og jagt. Varberg forklarer, at arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder sandsynligvis var meget lige, og at alle måtte bidrage på lige fod for at skaffe føde nok. Ansvaret for børnene tilskriver hun fællesskabet. Også i Bronzealderen har de danske kvinder en fremtrædende rolle. Det viser blandt andet fund af en større mængde grave, hvor kvinder er begravet med dolke som et symbol på magt. Måske repræsenterer den, at kvinder kæmpede på slagmarken, at de var præster og foretog ofringer af dyr til guderne, eller at de var del af en særlig magtfuld slægt, der herskede i lokalområdet. At kvinder fungerede som en art præster kender vi i hvert fald fra Vikingetiden, hvor kvinder – såkaldte vølver – blandt andet fungerede som magikere og spåkoner og forestod begravelser.