Jeanette Varbergs ”Viking. Ran, ild og sværd” fra 2019 er et storværk om de skandinaviske vikinger, der sætter tiden i et nyt lys. Det sker blandt andet ved, at Varberg sammenholder diverse arkæologiske fund med historiske og litterære kilder såsom sagaerne og årbøger fra eksempelvis frankerne. Varberg udvider endvidere tidsperspektivet fra den vanlige tidsangivelse (793-1050) og lader sin fortælling om vikingerne begynde midt i det kaos, som opstod, da Det Vestlige Romerrige brød sammen i 400-tallet. Hendes pointe er, at Vikingetiden kan forstås som et udkomme af den turbulente periode – som den strategi Skandinavien udviklede i kølvandet på sammenbruddet.
I bogen undersøger Varberg, hvad der fik fortidens skandinaver til at drage ud i verden på plyndrings- og sidenhen erobringstogter. Her ser hun på de hjemlige forhold, men peger samtidig på, at vikingetogterne højst sandsynligt var et modsvar til kristendommens udbredelse og ikke mindst truslen fra Karl den Store. Igennem de sidste to-tre årtier af 700-tallet kæmpede Karl den Store med Sakserne (Nordtyskland) om deres rige, og i 800 vandt han den endelige sejr, og Danmark var nu nærmeste nabo til det kristne Frankerrige.
47001234
Varberg beskriver, hvordan den danske konge Godfred i begyndelsen af 800-tallet tog kampen op, og hvordan hans søn Horik I sidenhen regerede Danmark i mere end 40 år i midten af 800-tallet – en utrolig bedrift i en tid, der var en af de mest uroplagede og voldelige i Vesteuropas historie. Horik I formåede at spille det internationale politiske spil og samtidig holde lokale kritikere fra døren, og han holdt kirkens folk hen ved at love dem kirker og dåb og lade Ansgar prædike i Danmark – uden at han selv lod sig døbe. I det hele taget viser Varberg, hvordan både tidens danske konger og de skandinaviske vikinger var gode strateger – såvel på slagmarken som i politiske forhandlinger.
Vikingetiden er hos Varberg ikke blot en tid præget af ran, ild og sværd, men i høj grad også en tid, hvor det danske rige blev grundlagt og konsoliderede sin magt. Samtidig var det en tid, hvor skandinaver rejste ud i verden i stort tal – både som handlende og som vikingehære, der i første omgang plyndrede, men sidenhen ændrede strategi og erobrede land og indgik handelsaftaler.