Se en sidste gang på alt smukt

Citat
”Nu sner det tæt. Store, fyldige snefnug som man sjældent ser derhjemme. De falder roligt og lægger sig på brostenene og på scooterne som holder parkeret udenfor. Lydene dæmpes. Jeg skammer mig over de gange jeg har forsøgt at indynde mig hos en mand på andre kvinders bekostning.”


”Se en sidste gang på alt smukt”, s. 56.

Kristin Vegos novellesamling ”Se en sidste gang på alt smukt” fra 2022 består af ni noveller, der alle har en kvindelig hovedperson. Fortællingerne udspiller sig forskellige steder i Europa, men fælles for dem er, at hovedpersonerne er på vej fra ét sted, fra ét liv til noget andet, og alle står de over for noget nyt, et vendepunkt, der får betydning for deres liv. Marie er rejst ud på landet i Yorkshire til en gammel studiekammerat for at komme sig over en abort, Clara er rejst til Rom for måske at finde kærligheden, men Magnus, der har inviteret hende, bliver desværre forhindret, så hun ender alene i Rom.

I novellen ”Åbning” kører Anna en mørk aften rundt på landevejene i Wales med sin partner og leder efter et hotel, mens hun grubler over fremtiden. Skal de blive sammen, få et fælles barn eller er de på vej hver til sit? Anna har svært ved at gennemskue både sig selv og kæresten og føler sig utilstrækkelig og mindre værd. I novellen ”Akvarium” mødes den kvindelige hovedperson og kæresten med kvindens far på et badehotel, efter at verden er forandret og ingen længere tør se hinanden i øjnene, og i ”Juni” rejser hovedpersonen til Berlin efter bruddet med kæresten Sara for at komme sig over at have såret hende. Rejsen er med andre ord et gennemgående træk i alle novellerne.

134181451

Selvom fortællingerne ikke umiddelbart er forbundne, er de ni kvinders tilstand sammenlignelig. De er søgende, tvivlende og fulde af begær og længsel. De opsøger gamle venner, ekskærester og forældre og ser deres relationer og forhold i et nyt lys, mens de forsøger at finde ud af, hvad de skal stille op med livet og fremtiden. At vælge medfører tab, og den erkendelse løber som en melankolsk understrøm i hele novellesamlingen. Novellerne kredser derfor også om de samme temaer, nemlig: længsel, transformation, kærlighed, sorg og tab.

Der veksles mellem jegfortællinger og tredjepersonsfortællinger, men uanset stemme er tonen i både natur- og stemningsbeskrivelser den samme. Den er enkel, emmer af poetisk skønhed og fremtryller steder, som læseren kan mærke.

Kristin Vego fortæller om livets små øjeblikke, så de får universel betydning.

Undersøg læseoplevelsen på Læsekompas