Tigerhjerte

Citat
”Sådan går resten af januar: jeg laver mine lektier. Jeg går ture med Betsy om søen eller ses med et par af pigerne fra klassen. Men jeg savner Charlotta. Jeg savner hende, som man savner en amputeret arm; en grum fantomsmerte. Og jeg kan næsten ikke holde ud at besøge min far og Alexander de uger. Der er rigeligt kviksand i mit liv i forvejen, men når jeg er der, lader de mig for det meste være i fred.”
”Tigerhjerte”, s. 187.

I 2018 debuterede Lise Villadsen med ungdomsbogen ”Tigerhjerte”, der handler om 16-årige Kiki og den store omvæltning, hun oplever efter sine forældres skilsmisse. Det er forvirrende at skulle navigere i de nye familierelationer, der følger med morens nye kæreste Patrick. Kiki, hendes tvillingebror Alexander og deres mor skal flytte ind hos Patrick, som bor i et stort hus sammen med sønnen Jonathan.

Stemningen er lidt anspændt, da Kiki skal se huset for første gang, og der er overvældende meget, hun skal vænne sig til. Ikke nok med, at hun skal forsøge at finde fodfæste i den nye familiekonstellation, så skal hun også kæmpe for at bevare sammenholdet i den gamle, der efter skilsmissen er splittet. Der er opstået en kløft mellem Kiki og broren, som har trukket sig fra relationen til Kiki og moren, efter at morens nye kæreste trådte ind i deres liv. Broren og moren stopper med at tale sammen, og Kiki får rollen som mægler.

54137168

Historien tematiserer det umulige valg mellem forældrene, som unge kan havne i efter en skilsmisse. Kiki er splittet mellem forskellige hensyn til begge sine forældre, især faren må hun tage særligt hensyn til. Han er ikke kommet sig efter bruddet med moren og vil kende til detaljerne om Kikis nye liv med sin stedfamilie, selvom Kiki ved, at den viden bare vil gøre ham endnu mere jaloux. Situationen forværres og bliver mere forvirrende, da moren bliver gravid, og Kiki udvikler følelser for sin stedbror Jonathan. Historien berører på den måde også et tabubelagt emne omkring kærlighed mellem papsøskende. Jonathan har en sarkastisk og utilnærmelig attitude, men i takt med, at Kiki lærer ham at kende, finder hun ud af, at det bare er en facade. I virkeligheden er han sårbar og bærer på en sorg over sin mors død.

Selvom emnerne er alvorlige, er der også en underspillet humor at spore, især sproget har en humoristisk tone. Kikis rapkæftede og usårlige attitude kommer til udtryk i morsomme betragtninger, som det er svært ikke at trække på smilebåndet af.