Duncan Wiese er født i 1991, og han er vokset op i den lille landsby Dons, som ligger udenfor Kolding. Hans far er skotsk og fra en traditionel arbejderklassebaggrund, og efter hans forældre blev skilt var Duncan hos ham hver anden weekend. Wiese flyttede tidligt hjemmefra for at gå på gymnasiet i Kolding. Siden flyttede han til København, hvor han gik på Forfatterskolen fra 2014-2015. I 2018 startede han skriveskolen Nyt Forum for Skrift, og i 2022 blev han ansat som lærer på Forfatterskolen. Selv fortæller han i et interview om det at undervise som en del af sin praksis: ”Måske kan man sige det sådan, at skriften er den indadvendte del af min praksis, noget jeg har for mig selv, mens undervisningen er den udadvendte del. Der, hvor jeg er en del af et fællesskab og kan bidrage som underviser.” (Gutkind forlag: ”Jeg begyndte at lede efter forældrefigurer, jeg kunne spejle mig i”. Gutkind.dk, 2023-01-05).
I 2019 udgav Duncan Wiese sin debut ”Tityrus”, som blev nomineret til Munch-Christensens Debutantpris og Bogforums Debutantpris. Den bærer titelbetegnelsen Pastoraler, som er en genre, der bl.a. strækker sig tilbage til det antikke Rom, hvor unge mænd flyttede ind til byerne for at gå i skole. Der lærte de, hvordan de skulle skrive smukke og idylliske digte om landet, det samme sted de lige var flyttet fra. Wieses egen spejling i den historie fortsætter, idet hans bog nummer to, ”Kirsebærplukkerne”, handler om at flytte fra byen til forstaden Skovlunde og videre ud på landet til Fyn. Noget han også selv har gjort sammen med sin kone, digteren Nanna Storr-Hansen, med hvem han har to børn. Og netop forældreskabet er udover det at flytte på landet, det store tema i ”Kirsebærplukkerne”. Det handler om at finde en ny form for maskulinitet, som ikke er at blive kvinde, men mand på en anden måde, end det Wiese f.eks. lærte af sin far, en mand der ikke talte om sine følelser, men som han siden har kunnet opnå en god forbindelse med efter selv at være blevet far.