Lina Wolff sammenlignes med forfattere som Paul Auster, hvis “New York”-trilogi bærer visse ligheder med Wolffs fortælleteknik. Fælles er de skiftende synsvinkler, halve historier, den ikkelineære fortælleform og den absurditet, hvormed Paul Auster også karakteriserer sine personer og begivenheder. Men også brug af spejlinger – dét, at flere af karaktererne deler ligheder med forfatteren – går igen. Tydeligst i “Kødets tid” med den svenske skribent, der taler spansk og tidligere har boet i Spanien i lighed med forfatteren selv, og som først sent i bogen får et andet navn end “skribenten”. Ligesom Paul Auster blander Lina Wolff også forskellige genrer – det absurde over for dagligdagens trummerum; spænding og mystik over for det traditionelle.
En anden forfatter, som hun sammenlignes med, er Rachel Cusk, der med sin “Omrids”-trilogi, bestående af “Omrids” (2014), “Transit” (2016) og “Kudos” (2018), bliver anset som en fornyer af romangenrens fortællestil. Ligesom Lina Wolff er Rachel Cusks bøger ikke traditionelt plotdrevne, men sammenstykket af forskellige fortællinger. De er primært drevet af mundtlige fortællinger, hvilket også udgør en stor del af Lina Wolffs bøger.
Selv er Lina Wolff inspireret af spanske forfattere som Robert Bolaño og Samantha Schweblin og har også oversat flere bøger fra spansk til svensk. Men også Patricia Highsmiths noveller har inspireret hende, fordi de vækkede en nysgerrighed efter at skrive, har hun fortalt i et interview til Forlaget Bonnier: “Som regel var de bøger, jeg bedst kunne lide, ikke de bøger, der ændrede mit liv mest, men andre, der på en måde gav mig små, men vigtige indsigter.” (Bonnier: World Book Day 2020: What book changed your life? Bonnier Right SE, 2020. Egen oversættelse).