Kødets tid

Citat
“I de følgende dage gjorde jeg mit yderste for at overbevise mig selv om, at det hele var én stor spøg. Det var en sjov ting, de gjorde i Kødets tid – noget, følgerne måske endda var en del af, som en slags straf for den skade, jeg havde påført Soledad og Penelope.”


“Kødets tid”, s. 92.

I “Köttets tid” fra 2019 (“Kødets tid”, 2021) møder vi en svensk skribent i midten af fyrrerne, hvis navn først senere i bogen afsløres, netop som hun er ankommet til Madrid på et rejsestipendium. Planen er, at hun skal skrive artikler om sine oplevelser i Madrid for den lokale avis, hvor hun arbejder, men det fornemmes hurtigt, at det ikke er skrivningen, der driver skribenten. Derimod fremstår hun søgende efter nye veje i sit liv og efter at finde mening i tilværelsen. Om aftenen sætter hun sig på en bar i byen og falder – lidt modvilligt – i snak med spanieren Mercuro, der spørger, om han kan søge ly i hendes lejlighed. Til gengæld vil han fortælle hende hele sin historie. Skribenten afviser, men gemmer alligevel Mercuros telefonnummer, og nogle dage senere – motiveret af andre omstændigheder – indvilliger hun i at give Mercuro husly.

Her fortæller han historien om, hvordan han er drevet på flugt efter at have medvirket i et skummelt og lyssky internetshow om sin utroskab.

48487394

Mercuro forfølges efterfølgende af skumle bagmænd fra en uhyggelig underverden og plages især af en nonne og slagterdatter, Lucia, og selvom skribenten indledningsvis affejer Mercuros historie som paranoia, længes hun selv væk fra Madrid efter en uheldig konfrontation med sin arbejdsgiver, og de beslutter sig for at flyve afsted til en lille spansk ø.

Her finder der begivenheder sted, som sætter skribenten i kontakt med nonnen Lucia, hvorved hele hændelsesforløbet, bid for bid, sættes sammen og giver skribenten den mening i livet, hun har eftersøgt.

Romanens titel – “Kødets tid” – er navnet på det internetshow, som Mercuro medvirker i. Men titlen henviser også til romanens omdrejningspunkt, kødet, der løber som en rød tråd gennem fortællingen. Kødet er drifterne, illustreret gennem Mercuros utroskab, men også det rent legemlige over for det åndelige, illustreret gennem Lucias vej fra slagterdatter til nonne.

Ligesom sin forgænger er “Kødets tid” en flerstemmig roman, fortalt af Mercuro og Lucia, der gennem de skiftende fortællevinkler og sammenblandede genrer prikker humoristisk og alvorstungt til sin samtid.